"Jeg købe noget så vand løbe. Du hjælpe - ja?"

Den store dreng som spørger, har et stykke tid set fra de grønne og blå flasker på hylden til de forskellige kunder, der haster forbi. Nu har han væddet sine læber, sunket en klump spyt og pillet ved et par dun på hagen. Og nu henvender han sig til en buttet kvinde med kort, gråt hår.

Hun er stoppet omkring en meter fra ham, piller ved de gule mærkater foran nogle af de mange beholdere med vaskepulver. I den sorte kurv på hjul ligger der et broccolihoved, et bundt porrer og to agurker. Der ligger også en brun pose fra bagerskabet.

"Ja, vandet løber godtnok ned," siger hun, "Det er derfor, jeg har taget tørklæde på."

Hun piller lidt ved sit blomstrede tørklæde, der ser ud som om hun har haft det længe. Så ser hun på drengen og smiler. Sådan lidt forsigtigt. Tænk, der er en, der taler til hende. En som ikke er ansat her i Fakta. Han er godtnok en af de der brune, så måske skal hun passe på. Men altså alligevel - og han minder nu lidt om Andreas, hendes barnebarn.

"Nej, vand ikke løbe. Derfor jeg købe noget, men ikke vide hvad jeg købe. Du hjælpe?"

"Ja, man skal jo hjælpe hinanden, men hvad for noget vand ikke løbe?"

Forhåbentlig tror drengen ikke, hun gør nar. Det er bare ligesom man bliver smittet af den måde, folk taler på. Hun ser sig om. Der er mange menensker i Fakta i dag. En mand i en snusket jakke er stoppet op. Han står med noget toiletpapir, men det ser ud om om han holder øje med dem.

"Vand i - vand i W.C ikke løbe. Det sidde fast."

"Åh, dit w.c er stoppet. Det har jeg såmænd også været ude for, Det skete fordi min datter var kommet til at smide Andreasses ble deri. Ja, det var altså dengang han var lille. Hvad er du kommet til at smide i kummen?"

"Kåmme? Kummet komme?"

"I vandet. Hvad du smide i vand?"

"Det var med ikke vilje, jeg smide bombe i."

"En bombe?!?" Kvinden spærrer øjnene op. De bliver kæmpestore bag de fedtede brilleglas. Med to fingre nulrer hun febrilsk det vildtvoksende skæghår på hagen. Alle fingre og hele håndffladen på den anden hånd presser hun mod sit bankende hjerte.

"Hvorfor smed du en bombe i wcèt?" gisper hun.

"Den ikke være god,"

"Hvad ville du sprænge i luften?"

"Hvorfor du være bange? Jeg ikke gøre noget. Jeg bagtede - hvordan man sige? - jeg bagtede aple - æble? -bombe, men den være for længe i ovn, så jeg smide den ud."

Noget løsner sig i brystet på den ældre kvinde.

Drengen ser det og sukker lettet. Den søde gamle kone misforstod ham vist, men nu forstår hun. Nu ler hun. Nu ser de ind i hinandens øjne og smiler.

"Du kan prøve det her afløbsrens, men måske er det bedre med en svupper. Har du en svupper? Eller har din mor? Bor du hjemme? Jeg har en svupper...