Kære Danmark.

Du, som er mit fædreland og nationalitet.
Du har forandret dig. Jeg kan næsten ikke kende dig længere.
Og jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at kalde mig dansk mere.
Hvad blev der er af de gode gamle dage, spørger jeg dig?
De glade dage med tryghed, varme, mangfoldighed og kærlighed.


Måske er jeg bare blevet ældre, men nu forstår jeg.
Jeg forstår, at jeg ikke passer lige så godt ind her længere.
Og derfor forstår jeg, at jeg ikke længere er et barn.
Det er på tide at blive voksen, siger de. Men jeg har været voksen længe.
Voksen lige siden jeg begyndte at forstå.


Forstå, at mit eget land, som er så rigt på goder, ikke vil dele disse med andre.
Og forstå, at dit, mit og vores ikke bare findes i barndommen.
I dagens Danmark er det i høj grad "mit", der fokuseres på.
Jeg vil ikke bare have mit, jeg vil gerne have et vores.
Et vores land og ikke et mit, er det for meget at bede om?


Selvom jeg aldrig har været bleg for at snuppe det sidste stykke kage.
Så har jeg aldrig holdt af, at nogen ikke var velkomne i frikvarterets lege.
Og du Danmark, du holder mange ude af disse lege.
Man skal have hvid hud, blå øjne og lyst hår for at være med.
Du vinder i hvert fald aldrig, hvis din hud er brun og dine øjne ligeså.


Danmark, du har forandret dig og du har forandret mig.
Jeg er ikke længere sikker på, hvem jeg er og hvem du er.
Når du viser mig dit sande jeg gennem vigtige personer i Folketinget.
Så bliver jeg forvirret og jeg gruer for mit lands fremtid.
Skræmmebilleder i mit fjernsyn og på internettet, det fylder det hele.


Det gør mig bange, rigtig bange.
Bange for at gå ude om aftenen, når mørket falder på.
Bange for at besøge og udforske nye, ukendte steder og lande.
Bange for den sorte mand på den anden side af gaden.
Og jeg er bange for, at det er din skyld, Danmark.


Jeg vil gerne have Danmark tilbage, som det var i de gamle dage.
Gi' mig lidt Natasja, det er, hvad jeg har brug for lige nu.
Jeg er træt af så mange andre danskere og deres ideer, som skal præge hele landet.
Ulideligt træt af, at det er inkompetente mennesker, der får lov til at styre.
Tiltag som ikke gør andet end at svække flertallet og styrke det lille mindretal.


Kære Danmark.

Jeg håber, at der er en lysere fremtid i vente for dig og for mig.
Vi plejede at fungere så godt, der var ligefrem harmoni.
Men nu er der splid, og jeg har ikke lyst til, at vi skal finde sammen igen.
Måske om nogle år, når du er blevet normal igen.
Men lige nu er det ikke mig, der er dig, kære fædreland.