Det var en kold dag i april måned. Tågen var lige lettet og fuglenes sang kunne høres fra skoven. Arbejdsfolkene var allerede i gang med at klare dagens pligter og alt åndende fred og ro.
"VANJA" lød det fra døren. "VANJA, det er fandme sidste gang jeg finder mig i dette her". Den hidsige mand, der var lige knap 2 meter høj stormede hen til sengen og rev fat i Vanja. "UD! NU!"
"Rolig rolig, lad mig lige få fat i mine ting" svarede Vanja - "Nej, UD". Manden tog fat i armen og kastede Vanja ud fra den første etage. "og du våger lige at sætte dine ben her i mit hus igen!"
Vanja fortvivlede lidt og tænkte over sine ejendele. Det var nok bedst at lade dem ligge og starte forfra, som han så tit havde gjort.
Vanja var nemlig en uduelig fætter. I sine 18 vintre har han indtil videre ikke opnået det store - hans forældre døde i en tidlig alder, hvilket efterlod ham på gaden.
Solen var knap stået op, da Vanja begav sig hen mod byen Lanteiro, hovedstaden i det mægtige rige Lanteiro.
Da Vanja ankom til porten stod der to vagter og tjekkede passage og opkrævede told. Da det var kommet til Vanjas tur, blev han stoppet. "Hva, du, betal eller forsvind" udbrød en af vagterne.
Vanja vidste godt at landet var i korruption og der var ikke meget at gøre, end at betale vagterne for at få adgang til porten.
"Den pokkers korruption" tænkte Vanja, da han gik ind i byen. Det første blik han fik var fra de mange handelsmænd og madboder. Vanja gik hen til bageren og købte et stykke brød, hvorefter han begav sig videre ind i byen.
Han ankom til en kro og forførte sig om et job. Der var intet. Han gik videre ned af gaden, indtil han hørte to mænd råbe ud: "Mangler du noget at lave? Meld dig ind i broderskabet og gør dig fortjent til føden!".
Vanja havde tidligere hørt om broderskabet - angiveligt skulle hans onkel være af høj rang, men ha frygtede deres codex og hele organisationen - for når først man var medlem, så var man medlem.
Om end alt, så manglede han et job. Han gik stille mod de to broderskabsmedlemmer, indtil en stor tyk mand trådte ind foran ham og sagde "manglede du et job?"