Drengene stod i den lange kø ved fastelavnstønden, som var hængt op i gymnastiksalen. Rundt omkring var der svunget serpentiner i glade farver og farvede balloner prydede også. Det var snart deres tur til at slå. Pigen foran dem, hun var vel 10 år, slog godt til, og pludselig fløj fastelavnskøllen ud af hendes hånd. Lige hen mod mig, mig som blev helt forskrækket og ikke nåede at reagere. Men det gjorde Rasmus som stod lige ved siden af mig, Rasmus var far til drengenes skolekammerat Jonathan. Han kiggede og lo til mig og rendte hen og afleverede den til den næste i køen. "Står du og sover? " spurgte Rasmus smilende.
   "Selvfølgelig ikke" fik jeg hurtigt sagt til ham, for jeg var stadig forskrækket. "Kom her" kaldte Rasmus, og trak mig over til den ene side, og gav mig et kamera i hånden og gav mig besked på at tage fotos. Hvad tænkte jeg, hvorfor skal jeg det? Men da var han allerede væk. Nå ja, så må jeg vel tage nogle fotos, og knipsede løs. Vinkede til drengene og fik dem til at vende sig mod mig. De så søde ud i deres fastelavnkostumer, dragen og mobiltelefonen. Gad vide om de vinder noget i udklædnings konkurrencen. Synes ikke der var nogle rigtige gode påfund med i år. Ju hu blev der råbt, og dronningen blev kåret. Der blev slået og slået med fastelavnskøllen, men der skete ikke noget. Så endelig faldt tønden ned, og ud kom der appelsiner. Børnene stod måbende og kiggede og flere blev ked af det, for hvor var slikket henne? De tog hver slukøret en appelsin.
   Pludselig kom der to mand ind, begge klædt i sort med maske, hat og kårde ind, de stillede sig op foran børnene og begyndte at fægte. Flere af børnene sagde Zorro, Zorro, hvor kommer han fra? Og deres øjne livede op og fulgte ivrigt med. Hvem er det mon de har fået til at optræde? Tænkte jeg. Pludselig kom jeg i tanke om Rasmus, drengenes skolekammerats far. Han gik jo før. Der blev duelleret rigtig meget, og pludselig lå den ene på gulvet og den anden havde sat sin kårde på hans bryst. Derefter røg hænderne op og han jublede. Der blev klappet øredøvende vildt.
   Og så blev der delt slikposer ud, børnene kiggede overrasket, og gik fornøjelige hen og fik en slikpose. Og jeg kunne endda se, at de takkede de to Zorroer. Drengene kom løbende hen til mig og viste mig deres slikposerne og fortalte med store øjne om de to Zorroer. Jeg trak dem med hen til kaffebordet, hvor de fik en fastelavnsbolle i hånden, og løb igen. Kaffen var ikke så varm mere, men fastelavnsbollen var fantastisk. Pludselig stod Rasmus foran mig og spurgte:" Hvad synes du? " Jeg kiggede desorienteret på ham. "Zorro" sagde han. Jeg grinede højt, imens jeg sagde: "Så det var dig?! Men hvem var det der vandt? " Det var mig, " blev der sagt. Og der stod min kære husbond, han smilende og kiggede drillende på mig. "Det skulle være en hemmelighed, ellers havde du bare fortalt drengene det" sagde han. Drengene kom løbende og råbte til deres far: "ØV. Hvorfor kom du ikke før nu? Du skulle have set de to Zorroer, de fægtede enormt sejt" Øhh, min husbond var pludselig i tvivl, om han skulle fortælle hvorfor. Men så hev han de to masker, hattene og kårderne frem, og sagde med et smil:" De to Zorroer er flygtet, se hvad jeg fik fat i! " Deres øjne blev helt oplyste da de hørte det. "Jubii må vi få det? " Deres far nikkede.
   Nu blev der kaldt til fastelavnsudklædnings konkurrencen. Vinderen blev...meget lang pause, og så blev der råbt Svanen. Drengene så sure ud, og råbte snyd! Så blev der stille... og 2 og 3 bliver Dragen og Mobiltelefonen. Drengene styrtede op til scenen og kravlede derop, og modtog smilende et kæmpestort fastelavnsris.
   Min husbonde kiggede og blinkede til mig. Jeg kiggede undrende på ham, og tænkte hvad nu? Han fortalte, at naboen havde inviteret til Maskebal på lørdag. "Jeg har købt en prinsessekjole til dig, som jeg glæder mig til at se dig have på og en maske. " Jeg kiggede måbende på ham. "Hvad skal du så have på? " "Det er en hemmelighed, det skal du gætte" smilede han kryptisk.
   Historien fortsættes...