* * *Savina havde endelig fundet ly for stormen. Hun lagde sig ned i grotten og kunne mærke de kraftige veer. Hendes hvalpe var på vej! Hun håbede blot, at flokken regnede med, at hun ikke havde klaret stormvejret og bare ville glemme alt om hende. Hvis alfaerne fandt ud af, at hun, en omega, var blevet gravid, ville de ikke bare slå hende ihjel, men også hendes hvalpe. Hun peb i smerte, da hun begyndte at føde.
* * *Et lille stykke væk fra grotten snusede Alvah, alfahannen, rundt efter Savina. Idet han hørte hendes piven, gik han efter lyden, stadig med snuden dybt begravet i jorden, for at opspore hendes duft. "Savina! Hvor er du?" råbte han. Han lyttede intenst efter en eller anden form for respons.
* * *Inde i grotten havde Savina født to store hanhvalpe. Den ene var kulsort med en gråhvid ansigtsmaskelignende markering og et hvidt skæg samt smukke, klare isblå øjne. Den mindede hende om hvalpenes far, Diaval. "Diaval. Det bliver dit navn!" hviskede Savina til den sorte hvalp. Den anden hvalp lignede meget en ræv. Han var rød med sorte ben og poter og en lille hvid spids på halen. Hans højre øje var isblå og hans venstre øje var brunt. "Og dig." hviskede Savina med et smil. "Fox passer vist bedst til dig." Fox logrede med halen og gav Savina et kærligt slik på snuden, inden han, sammen med Diaval, begyndte at drikke mælk. Imens de drak, slikkede Savina hvalpene rene, helt udvidende om, at Alvah sad i udkanten af grotten og betragtede dem.
* * *Savina blev ved med at vaske hendes nyfødte hvalpe, som ivrigt drak af hendes mælk. "Jeg troede, at i en ulveflok var det sådan, at det kun er alfaerne, som har tilladelse til at få hvalpe." knurrede Alvah. Savina kiggede skræmt op på ham. "A-A-Alvah! Jeg kan forklare!" fik Savina fremstammet. "Stille!" knurrede Alvah. "Du kender straffen for at få hvalpe uden alfaernes tilladelse! Og så vidt jeg kan huske, har jeg ikke givet min tilladelse til at du kan få hvalpe!" råbte Alvah. "Det ved jeg, men lad mig nu forklare..." forsvarede Savina sig. "Hvem er faderen?" knurrede Alvah imens han pustede sig op og viste tænder. "Diaval. Fra Chadýme. Han lever ikke mere." "Med en Chardýme... Hør her, din uansvarlige ulv! Du er af den ædle Iladar-blodlinje! Hvor vover du, at have fået hvalpe med en Chardýme? UDEN min tilladelse?" knurrede Alvah højt. "Jeg elskede ham. Jeg elsker ham stadig. Jeg vil ikke elske nogen højere end ham." svarede Savina selvsikkert, dog med et hint af rædsel.
* * *Da Savina sagde dette, blev vreden for meget for Alvah. Han gav et enkelt blik hen mod de to hvalpe, som var rædselsslagne og gemte sig bag Savina, hvorefter han angreb Savina. Hun udstødte et højt, skingrende bjæf idet Alvah fik grebet fat i hendes nakkeskind. Alvah ruskede hende og kastede hende til siden. Savina gav et opgivende bjæf fra sig da hun ramte den stenede bund i grotten. Alvah gik nu målrettet mod hvalpene. Diaval stod foran Fox og forsøgte at beskytte ham. Han begyndte at knurre af Alvah. "Haha. Man må da sige, den lille fyr har mod." grinte Alvah sarkastisk. Alvah gjorde klar til angreb på hvalpene, da han pludselig blev angrebet bagfra. "Diaval! Fox! Løb! Kig ikke tilbage!" råbte Savina til dem, imens hun snappede konstant efter Alvah. Hvalpene løb så hurtigt deres små ben kunne bære dem. Alvah prøvede at bide efter dem, men han fik fat i Savina i stedet.
* * *Diaval og Fox løb så stærkt, at man næsten ikke skulle tro, at de var fuldstændig nybegyndere til det hele. De stoppede først med at løbe, da de hørte et sejrshyl... Som ikke tilhørte deres mor.