Jeg har lyst til at han skal komme. Jeg har lyst til at sidde ved siden af ham. Tæt, uden at røre, men tæt nok til at han kan mærke varmen fra min krop.
   Jeg har lyst til at han skal drikke med mig. Øl. Eller vin. Jägermeister helst. Fordi jeg ved hvad det gør ved ham. Jeg vil sidde tæt. jeg vil blive fuld og fjollet. Gribe fat om hans arm. Grine. Smile. Slikke mig om munden på den der måde jeg ved han ikke kan modstå. Men hele tiden, vil jeg være tilfældig. Der må på ingen måde herske tvivl om hvorvidt mine intentioner er gode. Vi er venner og vi hygger os. Intet andet. Hverken værre eller bedre.
   Men pludselig er vi trætte... Og skal sove. Ligge i sengen, sammen. Fordi sofaen er lille og vi har jo sovet sammen før.
   Og han vil lukke mig ind under dynen og vi vil falde i søvn i hinandens arme. Det må man vel godt? Det sker der jo ikke noget ved?