Jeg gik engang ind i en bus på nørrebro
Her mødte jeg en lille pige, omkring 4.
Hun stod midt i gangen, som små piger
på omkring 4 nu engang gør.
Jeg ventede på jeg kunne komme igennem,
ville ikke skubbe, så stod blot og ventede.
Hendes mor så mig og gjorde plads.
Jeg smilede til den lille pige, og jeg smilede til moren.
Hun smilte tilbage.


Jeg bruger størstedelen af min hverdag, på internettet.
Og jeg har set nok, blå-/brun-/grønøjede idealister prædiker fred.
Som var det et valg.
Jeg ved at i vores verden, er det en investering.
Jeg prædker ikke fred.
Gør du det, hvis det er din sag.
Jeg prædker økonomi,
tag en unødig udgift, invester den i noget nyt,
og tro på din investering... Jeg tror på den moderne verden.
Jeg tror på oplysning.

Skal vi lære børn at skyde, eller lærer dem at læse?
Lærer dem at gro, at bygge, at hjælpe?
"At rejse er at leve",
"hvad ved man om Danmark, hvis man kun om Danmark ved"
Jeg tror på forståelse af andres verdener,
gør os bedre til at stille spørgsmål ved vores egen.
Vi mennesker er alle os selv nærmest,
og hvad vi ikke ved, frygter vi.
Så lad os bruge vores militær budget til angribe
det eneste der holder os tilbage;
frygten for det ukendte.

Teknologi gør verden mindre.
Lad os bruge vores computerskærme,
over hele verden til at lyse op hvorend verden er mørkest
og mest skræmmende.
Lad os give en stemme til dem
hvis hjem ligger i skyggerne,
lad dem fortælle om lyset.

Vi kan uddanne os ud af enhver krise.
Vi har ressourcerne, vi har teknologien,
Vi mangler bare troen på den globale verden.
Helt sandfærdigt har min lokale kioskejer har en Ph.D i matematik,
min pizzamand er hjertekirurg.
Khans niece forelsker sig
Jeg smilte til en kvinde i burka, og ved i hvad?
Vores øjne mødtes og hun smilte tilbage.
Jeg tror på den moderne verden,
og jeg tror på vi er flere der tror.