...og siger ting som "jeg elsker dig ikke" og "Jeg ville ønske at jeg aldrig havde mødt dig". Men jeg mener det selvfølgelig ikke. Det kan han bare ikke se på mig, så han vender ansigtet bort og tager hvert et ord til sig, som var det den reneste pureste sandhed.
   Senere fortryder jeg det, men der er det allerede for sent. Mine løgne er blevet til hans sandhed. De sår jeg påførte ham i kampens hede er nu blevet til ar. Dybe brændemærker ind i hans sjæl og jeg har på fornemmelsen, at det var lige der, at han stoppede med at elske mig. At det var i det sekund, det gik op for ham, at jeg ikke var det værd.