jeg går og glemmer tiden
eller også har tiden glemt mig
jeg glemmer også alt min viden
når jeg skal leve uden dig
hvad er tiden dog værd
når den ikke bliver brugt
jeg er ved at blive sær
og har en mærkelig lugt
jeg får ikke bad hver uge
og ligger for tiden på langs
lægen siger, det er lidt snue
men jeg tror mere det er angst
mit hoved er næsten blevet tømt
mine ord for tiden er på flugt
alt hvad jeg rører ved er ømt
og i mine øjne er der fugt
det var dig der udfyldte min tid
nu står det hele bare og står
jeg går rundt i ring af vandvid
mens tiden omkring mig bare går