Samtidigt med at mine tårer faldt ned af mine kinder løb mine ben hurtigere end de nogensinde havde gjort før. Alene jeg var kl. 2.30 om natten på en øde vej på amager. Jeg sænkede farten i mine ben til jeg endelig kunne stoppe dem, og så stod jeg ved en Jet tank. Jeg satte mig på en sten foran tanken og hulken brusede frem i mig. Som jeg sad der gik det op for mig, at det handler ikke om hvor mange du kender, hvilke fester du bliver inviteret til eller hvad folk tror om dig. Folk de dømmer dig helt uden at kende dig, de spreder rygter om dig og er generelt falske. Jeg tørrede min mascara der var røget under øjnene af og nød stilheden for en kort stund.

Pludselig kunne jeg høre en drenge stemme komme nærmere. Han hævede stemmen mere og mere indtil han råbte men det der undrede mig, var at der ingen anden stemme kunne høres. Lige i det han drejede ud på vejen hvor jeg sad så jeg at han kylede hans mobil ned i jorden. Han kiggede op og fik endelig øje på mig. Vi fik øjne kontakt og han gik over imod mig. "Må jeg sætte mig ned?" Jeg nikkede stille. Han var høj, havde brunt bølget hår og nogle markerede kindben. Vi sad lidt i stilheden indtil at jeg fandt mine høretelefoner frem, uden at sige det mindste satte jeg den ene i hans øre og han smilede skævt til mig imens han kiggede ned i jorden. Jeg begyndte at nynne med på en af sangene, og han gjorde det samme. "God musik smag" smilte han og jeg smilte tilbage. Vi sad der på de to sten foran Jet tanken og begyndte at synge højere og højere med på sangene. Jeg hev fat i min taske og hev min nu halve flaske vin og 2 plastik kopper op. "Skål til hvad end du går igennem" sagde jeg så stille. Vi båndende glassene og idet trak han en flaske vodka op. "Jeg kan se at du også har behov for at glemme nogle ting" smillede han. Som det udviklede sig havde vi efterhånden drukket min vin og hans vodka, men det gjorde det hele meget nemmere. Han hed Christian og var atten år selv var jeg kun lige blevet sytten. Han var fra svanemøllen og det undrede mig drastig hvad han dog lavede på amager men hvad det end var så var jeg glad for det. Snakken gled ud i en masse grineflip men det var nok også fordi vi begge var helt væk af al den alkohol indtag. Vi besluttede os at tage væk fra Jet tanken og opleve København for at glemme de problemer vi begge havde

Vi gik hånd i hånd til metroen imens vi delte hvad der var sket. Han havde lige fundet ud af at hans kæreste var utro med hendes eks. Vi tog metroen fra Lergravsparken ind til kongens Nytorv og som vi delte noget af vores allermest personlige problemer følte jeg noget helt usædvanligt. Vi stod af metroen og gik igennem strøget, der var ikke mange menneske denne onsdag aften men barer og diskoteker var stadig åbne. Hver gang vi gik forbi en bar eller et diskotek dansede vi og sang med til den musik der nu spillede. Nu var vi gået hele strøget igennem og idet han begyndte at løbe imod Vesterport station. "Jeg skal vise dig noget" sagde han spændingsfuldt. Vi havde taget toget et par stop og gik cirka en ti minutters gå gang da han låste op for en lejligheds dør. Han vendte sig om og sagde "Nej vi skal ikke det du tror, jeg er ikke sådan" Jeg var glad for at han sagde det, for det var lige det jeg tænkte, selvom jeg godt vidste at han ikke var den slags type som normalt ville gøre den slags.

Jeg fulgte efter ham allerøverst i lejligheden og jeg kiggede undrende på ham da han tog en lem samt trappe ned fra loftet. "Efter dig" smilte han flabet. Loftet var et lille rum og der var ret lavt til loftet men man kunne se at Christian brugte dette sted ofte. Der lå en madras samt dyne og puder desuden var der stearinlys sat mange steder rundt omkring på værelset. Jeg satte mig på madrassen og lukkede øjnene - jeg var helt udmattet efter den lange gå tur og festen tideligere på aftenen. Pludselig mærkede jeg en hånd i min da han så stille sagde "åben dem" Han havde trukket gardinet fra og man kunne så se en fantastisk udsigt over København samt havde han tændt stearinlysene så det blev hyggeligt. Vi sad bare der i stilheden, der var ingen grund til at sige noget. Det var som om han forstod mig på en helt andet måde. Vi sad der og nød København blive lysere og lysere. Indtil at han rykkede tættere på mig og kiggede mig intenst i øjnene. Aldrig havde jeg mere haft lyst til at kysse en person, men det ville være dumt, nu hvor han var i sorg over hans kæreste. Da han sagde "Jeg er så ked af at de drenge ikke respekterer piger og endnu mere at de ikke respektere og behandler dig godt for du er virkelig noget unikt" Han kyssede mig blidt på munden da han så efter rejste sig op og gik over til en lille kommode. Han kastede en hvid T-shirt over til mig som en indirekte invitation til at jeg skulle blive der og sove. Jeg skiftede imens han diskret kiggede på min krop og smilte for sig selv. Det samme gjorde jeg selvfølgelig da han skiftede. Derefter lagde han sig over ved siden af mig og nussede mig på ryggen imens han holdte mig tæt.

Jeg måtte være faldet i søvn for da jeg vågnede var han ingen steder at se. Jeg tænkte ikke videre over det men skiftede hurtigt tøj og begik derefter hen imod imod lemmen der gik nedenunder. Jeg tog toget hjem, kun med tanken om ham. Hvorfor mon han var gået? Der var noget anderledes ved ham men jeg kendte ham ikke engang så hvordan kunne jeg tro det. Jeg var endeligt kommet hjem og kastede mig i min seng, fuldstændig færdig. Idet min mor kom brasende ind på mit værelse. Hun gik amok og begyndte straks på hendes sædvanlig hysteri. "Hvor har du været? Du har en mobil, lær dog at bruge den" Jeg svarede blidt tilbage "Mor det har været en lang nat, vil du ikke please lade mig være, du kan jo se at jeg er okay." Første gang kørte hun ikke diskussion videre men derimod over over til mig og kyssede min kind. "Du ved at jeg bare har været bekymret." Derefter gik hun ud af mit værelse.

Mine tanker flød rundt i mit hoved, igår havde været alt for meget. "Åh gud" fik jeg fremstønnet, og løb med det samme over til min taske i et desperate eftersøgning efter min mobil. Jeg kastede alle mulige ting op af tasken og fandt endelig min mobil der selvfølgelig lå allernederst i min taske. Der var omkring femoghalvfjerds ubesvarede opkald og beskeder. Festen i går var gået helt galt og der var meget drama som jeg selvfølgelig skulle være midtpunkt af selvom jeg kun var der til halvdelen af festen. Jeg havde aldrig været så ligeglad med dramaet og de mennesker der altid skulle skabe dem. Jeg kastede min mobil over på sengen, vendte mig om og studerede det rod jeg nu havde lavet. Da jeg så pludselig fik øje på en blå seddel som ikke indeholdte min egen skift. Jeg tog den sammenkrøllede seddel op og foldede den ud. "Hej, du har fundet sedlen, hvis du nød mit selvskab som jeg gjorde med dit, så vil jeg meget gerne mødes; kaffekunsten fredag kl. 20? Kindkys Christian" Et stort smil bredte sig omkring min mund.

Den torsdag eftermiddag i juli gik det op for mig at det handlede om at finde personer du virkelig inderligt holder af og dem der er der for dig lige meget hvad. Det handler om hvad du synes om dig selv for du er den eneste der skal kunne lide den, så kommer de rette folk ind i dit liv. Det handler ikke hvem du skal imponere, det handler om hvem du ikke behøver at imponere for at de skal kunne lide dig. Den torsdag i juli lærte jeg at blive glad for mig selv. Efter sytten år. Og alt det krævede var en enkelt nat med en speciel person.