Hun opdagede først ringen på hans finger efter akterne, hun så den da hun skrævede henover ham for at sætte sig på sengekanten. Mens hun passerede henover ham, fyldte han grådigt sine hænder med hendes bryster, "Du er en steg", hviskede han lystent.
   Hun satte sig med ryggen til ham, tavst forsøgte hun at ryste sin hårmanke på plads, så vendte hun sig pludselig brat om, og stak ham en knaldende lussing.
   "Det er tarveligt" sagde hun.

Han lå på siden, med en hånd på den røde kind, og kiggede, så satte han sig op: "Hvad, hvad mener du" udbrød han måbende.

"Tarveligt", svarede hun en gang til, stadig med ryggen til.

"Jeg kan ikke rigtig få øje på det tarvelige" hans stemme vibrerede med en anelse vrede i klangen: "Seksualitet for fuld udblæsning kan da aldrig blive tarvelig, nydelsen opvejer vel de fleste forbehold", her slap han en glad latter ud.

Nu vendte hun sig om, hendes øjne var helt opspilede og hun trak vejret dybt ind: "Det er tarveligt både over for din kone og mig", konstaterede hun, så stak hun hånden ned, trak tøj op fra gulvet, og begyndte at klæde sig på.

"Men", begyndte han

"Men", svarede hun og gloede sarkastisk på ham, mens hun trak blusen over hovedet: "Det betyder måske ingenting, om man er gift?"

"Joh", han trak på det.
   .
   "Nu skal du i hvert til fælde ikke fortælle mig, at du elsker din kone over alt på jorden", hun virrede med hovedet, "så bliver jeg sgu' gal igen".

"Men", forsøgte han en gang til.

"Kan du ikke sige andet?" hendes blik var spørgende, hun asede med cowboybukserne for at få dem på, lynlåsen gav en snerrende lyd.

Han satte sig uelegant op med dynen som en kæmpe bold omkring sig, kinden lyste stadig rødt.
   "Det var en glad aften i byen" sagde han med et smil: "Det er den slags der sker, ingen af os spurgte om noget, jeg fortryder ikke et sekund".

"Hvor helvede er mine sko", hun rejste sig fra sengen, og gik rastløst rundt i soveværelset med et søgende blik.

"Dem smed du vist i stuen".
   Hun havde allerede forladt rummet, så den sidste del råbte han efter hende: "Henne ved sofaen tror jeg". Han kæmpede sig op af sengen med dynen omkring sig, og humpede ind, hvor hun sad på en stol og trak de højhælede på.
   Så rejste hun sig i sin fulde højde, øjnene gnistrede og håret strittede til alle sider, hun var tydeligvis stadig vred.

Han stod midt i stuen i sin "bamsedyne", som et lysende stort spørgsmålstegn: "Går du nu", sagde han beklagende: "Vi havde det lige så dejligt".

Hun vendte sig og så på ham, så knækkede hun sammen, hun lo og lo, ja hun skraldgrinede, som hun blev betalt for det.
   Smilet, som han var faldet for i går, vendte tilbage
   .
   "Ja, vi havde det da bestemt hyggeligt", svarede hun: "og jeg fortryder heller ikke et sekund. Men du kunne sgu godt ha' sagt hvordan det var fat, og jeg kunne have brugt øjnene lidt bedre". Så drejede hun om på hælen og forsvandt.
   Smækket fra hoveddøren ekkoede ind i stuen hvor han stadig stod, og forbavset tog sig til kinden.