I min hånd ligger der tre lyserøde piller og en enkelt blå. De lyserøde er vist nok Seroquel, de er mod grimme tanker, og så sørger de for at stemmerne i mit hoved, ikke overtager styringen. Hvilket nok også er bedst, da der bestemt aldrig er kommet noget godt ud af, at de har det, ja det er noget værre rod ser de. Og de blå aner jeg intet om, jeg leger bare at de er små bolsjer som skal sluges hele, for de smager nemlig ikke godt hverken at sutte på eller knuse.
Da jeg var sytten overtog de mig første gang, det var en skikkelse som kalder sig selv for Leo. Og ser de, Leo er en meget impulsiv og pervers fætter. Det var i hvert fald hvad Ludvigsen sagde, altså min lære i gymnasiet, efter at Leo kaldte ham et aseksuelt røvhul, fordi han ikke måtte læse pornobladet Rapport i klasseværelset, og derefter kravlede op på sit bord og råbte med munden fuld af spyt og armene i vejret, "HVOR BLIVER ALLE FISSERNE DOG AF!" Og ja resten må vi hellere gemme til en anden god gang, da jeg helst ikke vil skræmme dem væk med det samme.
En anden skikkelse, og ja jeg kalder dem skikkelser, for de er ikke en del af min personlighed, så kan lægerne sku sige hvad de vil. "HOLD NU JERES KÆFT, JEG PRØVER AT FORTÆLLE OM JER!".... Nå undskyld, det var denne skikkelse vi kom fra, og en mærkelig en af slagsen endda. Han kalder sig selv for Buble, og nu skal de hører, Buble er ikke ligesom andre, han kan nemlig snakke med fugle, eller ja det mener han i hvert fald. Men det er sku pinligt for mig, når min krop render rundt på torvet, og skræmmer alle duerne væk. Det har næsten altid endt med politi, og en masse bøvl og et lille rum med en hård madras.
"Må jeg godt spørge dig om noget?" spørger fede Benn, som står bag mig i sin plettet pyjamas.
"Det ved jeg snart ikke om du må Benn" svarer jeg måske en anelse irriteret. Men Benn står bare der og ser dum ud, ligesom han plejer.
"Jeg venter stadig Benn?" og vifter utålmodigt med min hånd, men ingen reaktion kommer fra det fede læs
.
"Jeg bliver snart vred Benn, og du ved jeg ikke er sjov når det sker, vel tykke?" Vi står i nogle sekunder og stirrer på hinanden, og jeg mærker at klimaks snart er opnået. Og lige inden jeg skal til at fare op, og spille stærk mand, åbner han munden.
"Må jeg godt spørge dig om noget?" Spørger Benn endnu engang, stadig i samme toneleje som før. Og jeg klasker min hånd hårdt mod min pande, og mærker at lavaen vil ud af mig, så jeg råber.
"NU HOLDER DU FANDME KÆFT DIT STORE FEDE HÆNGEBUESVIN!.... DU HAR SKU VILLE SPØRGE MIG OM NOGET DE SIDSTE SEKS ÅR! SÅ SPØRG MIG NU FOR HELVEDE!"
"Så så Flemming, tal ordentligt til Benn" hører jeg en sige bag mig, så jeg vender mig om og ser Casper, en kortklippet ung herre i kittel, som arbejder som portør.
"Han gør det kun for at irritere mig, det ved jeg!" svarer jeg frustreret, og kigger ned i gulvet.
"Det tror jeg nu ikke han kunne finde på. Kom Benn lad os gå en tur" svarer han og går hen og ligger en arm om Benn's skulder.
"Ja flygt bare dit fede læs. Og Casper, gider du ikke bede Per om at tage bukser på næste gang vi skal spiser? jeg mister sku appetitten af alle de leverpletter og åreknuder" Siger jeg, da de vender mig ryggen.
Nå, hvor kom vi fra? Ja skikkelserne i mig, det er rigtigt. De har hørt om Leo og Buble, begge nogle banditter som tit har fået mig i fedtefadet, det skal jeg lige fortælle dem. Men den værste af dem alle må være Hr. Ozzy, han er skyld i at jeg måtte en tur på skadestuen på grund af en slem hjernerystelse. Jeg var blevet overtalt af en veninde, en rigtig sød pige med rødt hård og en krop som en tennisspiller, om at tage med på Craisy Daisy. Jeg ville ikke fortælle hende at jeg ikke så godt kan tåle alkohol, eller rettere at jeg kommer ud af kontrol, da Hr. Ozzy gerne overtager styringen efter indtagelse af alkohol, fordi jeg var blevet godt og grundigt lun på hende. Og det meste af aftenen gik bare glimrende, lige indtil jeg drak en tequila, og derefter gik det ellers ned af bakke. Hr. Ozzy tog over, og så var der ellers dømt slåskamp, for ser de, han er en værre slagsbror. Men det er bare knap så fedt at spille op til slagsmål, mod en gruppe store og godt trænede vestjyder, når jeg selv er 168 centimeter høj, og har arme på størrelse med hotdogpølser . Ja så det blev ikke meget hygge den aften, og pigen, som i øvrigt hedder Hanne har jeg ikke set siden, desværre.
Hvem er der ellers af interessante skikkelser i mit hoved jeg kan fortælle dem om? Nå ja selvfølgelig, der er jo Ebba, en meget racistisk ældre kvinde. Hun har dog også kunne få mig i fedtefadet i ny og næ. Den værste var dog da hun uddelte Muhammed tegninger til beboerne i Gellerupparken, der var vi ikke skide populærere. Men det lykkedes mig da heldigvis at slippe væk derfra i god behold, men kunne forstå at beboerne vist nok havde brændt en bil eller to af, og politiet var nødsaget til at rykke derud sammen med brandvæsnet. Men ja, en værre gang rod kan de nok forstå.
Men for ca. syv år "JEG BAD JER OM HOLDE KÆFT NÅR JEG TALER, GJORDE JEG IKKE!... godt så" Men ja, ser de, for ca. syv år siden indså staten, at jeg var for farlig at have gående i samfundet, så de tvangsindlagde mig på den lukkede. Og der har jeg faktisk været lige siden. Og når jeg ser tilbage, så var det nok også det bedste.