skoven er mørk
jorden er fugtig
men jeg kan ikke
lægge mig i mosset
jeg mangler
en krop og en sjæl
jeg føler ikke angst
men bliver til mørket - jeg er mørket
søen er sort
fede tjæreagtige dråber
gnider sig på min bevidsthed
smagen af afsondrethed
jeg er her
dette er min verden!
lykkens smerte er eksistensløs
og her føler jeg mig hjemme
fjernt i horisonten
glimter et rødt lys
som gror i mørket - og i mig
en dæmon vokser
og en frygt smadrer mit væsen
men inden udslettelsen
fortæller du mig
frygt ikke
jeg vil dig ikke ondt
blot vise din vej
du sidder fast i minderne
om et andet liv
lad dig opsluge
og du vil blive fri