Sumper på café med en flad frappucino og croissant krummer på brystet. Tusmørket suger lyset ud af Nørrebro og opmuntrer de opmærksomhedsliderlige neonlys.

En kvinde i burka træder skævt i sine gummisko og rygsækken hænger skævt på den ene skulder. Det stikker i mit hjerte. Min intuition siger mig hun fryser i sin nederdel.

Tænker, at det føles fantastisk at fortabe sig i Nørrebro fra den anden side af en smudset rude. Spekulerer, om Nørrebros skæve personligheder ved, at de har min opmærksomhed. Jeg kigger på dem og tænker at de er kernen af Nørrebro.
Jeg sender dem kærlighed. Det håber jeg de mærker, på en usædvanligt kold onsdag aften i april.