Volumen på det koncentrede sorte selvforskyldte mørke
forhøjes i takt med tankernes fokuserede cirkelkurs
tiltrækningen af manden med de samme dunkle skygger
øger næringen til uendelighedens funklende ringe
Forklædt i den røde uld frakke forføres til stjernernes top
besnærende ord i rækker af glidende hastige stød
udjævner de bulede ar der fortæller om knivens destruktion
derfor er alt manden ser poleret forfinet overflade
Når to mørke i skygger forenes uden det røde lysende slag
fordobles volumen og efterlader koksgrå størknet lava
gamle sår opstår ubarmhjertelige dog tænkt konsekvens
naive drømme om tilbagespolet hvide åh uskyldighed