Der bor en abe i Berlin
En stor, gammel sølvryg - Ivo bliver han kaldt
Han har sit hjem i Tiergarten, hvor hundredevis af besøgende dagligt beundrer ham
De tager billeder af ham og griner, når han gør noget abeagtigt
Ivo har også sin egen tjener, dyrepasseren, der giver ham mad og fjerner hans afføring
Hvis han har lyst, parrer Ivo sig med en af hunaberne
han har et par stykker at vælge imellem
Ivo er en populær herre, må man sige
Ellers laver han ikke så meget, ham Ivo
Sover, spiser, skider, sex
Om og om igen
Han klatrer op på sin stendynge
Sidder der lidt og kigger ud over mængden
...
Så klatrer han ned igen
Der er en mand i Berlin
En ung og ranglet gut - Ernst kalder han sig
Han går en tur gennem Tiergarten
han bor der ikke, nej-nej, han er bare på visit
trisser rundt alene og tager billeder
griner lidt for sig selv
taler ikke rigtigt med nogen
Måske er han lidt genert
Måske er han lidt ensom
Han laver ikke så meget, ham Ernst
Sover, spiser, skider
Ryger en cigaret
Og en til
Og en til
Så går han hen til aberne og kigger på den store gorilla, der netop har nået toppen af sine sten
Den står og kigger ud over mængden
Og et øjeblik mødes deres blikke
aben og manden
Ivo og Ernst
der slet ikke er så forskellige endda
der har 98% identiske gener
der begge er bundet og samtidig frie
Den ene fanget i sit bur, men fri for tilværelsens farer
den anden fri til at gå og gøre, som han vil
og alligevel stavnsbundet af sit sind
Sådan står de
af en mikroskopisk mutation placeret
på hver deres side af hegnet
og betragter hinanden
og Ernst bliver lidt trist
og Ivo bliver lidt sulten
I morgen klatrer Ivo atter op og ned på sine sten
og Ernst
tilbage i København
cykler atter på arbejde
Midt i den myldrende morgentrafik holder han for rødt
og tænker sig i sit stille sind Ivo
som en lykkelig abe