Jeg tror omsider, jeg har knækket koden
selvom de gamle begreber nok trænger til en afstøvning
Tro kunne jeg ikke
Ansigt til ansigt med den uendelige uvidenhed
var alt lige sandsynligt
og alle veje førte til tom
Men håbet var mig forundt
og da jeg stod ved den øde korsvej
var valget ikke svært
Tro kan jeg ikke
men valget er mig forundt
så jeg vælger håbet
Alt er jo alligevel lige sandsynligt
Fra manglen på tro
til håbet
til valget
og gennem valget
til kærligheden
der jo som bekendt
er størst af alle
Med et trylleslag
blev intet til noget
Det umulige gjort muligt
for øjnene af mig