Giv mig blot ét digt i dag
der handler om et birketræ
der slanger sig i solen
Lad det handle om en mand
der spejder ud mod oprørt vand
som brydes brat mod molen
eller om en kaffekop
den søde pige fylder op
den kæler blidt på tungen
Se nu hendes smukke smil
der efter kaffen finder hvil
og breder sig på munden
Se hvor let hun rejser sig
og mærk hvor ryggens bløde svaj
forplanter sig i skridtet
Skriv nu blot ét digt for fa'n
Lad sindets tavle vaske ren
og grib igen til kridtet
Længe har jeg siddet fast
på apatiens losseplads
Kom, træk mig op af skidtet
Hver en rejse, kort som lang
den starter man jo nu engang
ved blot at tage skridtet