Ud af den døsige søndag
tværs gennem cyklernes strøm
svøbt i et øjebliks klarhed
bryder en underskøn drøm
Yndefuldt danser den for mig
sagte og frygtelig sart
men trods dens flygtige væsen
skinner den strålende klart
Mens solen vandrer på himlen
står jeg på søernes bred
badet i solskinnets varme
kysset af drømmende fred
Og med den skønneste stemme
svævende let som en leg
hvisker den blidt i mit øre:
"Dans over søen med mig"
"Tid har du brugt på at frygte
Vid, at den tid er forbi
Lad den nu drukne i søen
så er du endelig fri"
"Fri til omsider at elske
frigjort fra sorgernes greb
båret af kærlighedsvinger
løsnet af fortidens reb"
Og i den døsige søndag
oplyst af forårets skær
danser vi ud over vandet
legende lette som fjer
Hver gang jeg tænker på drømmen
svæver et smil på min mund
Lykkelig ved jeg at frygten
hviler på søernes bund