En nat tog jeg hyre på en damper
Drev nedad
langs venerne
Indad
mod hjertets mørke
Langsomt lagde det sig
tæt som en jungle
hvor intet lys trænger ind
En sagte dundren inde fra dybet
roligt voksende
Strømmen tog til
En isnende rislen ned ad ryggen
i den tropiske febernat
En frygtelig anelse
om hvad der ventede
Der var ikke langt igen
Et bump og skibet stødte på grund
Fremme
Hjertet hamrede
taktfast som en tromme
og ud af mørket
sprang rædslerne
Den altædende, umættelige grådighed
Jalousien med sin lammende gift
Det blinde had, født af uendelig vrede
dansende amok i et skrækkeligt orgie
og begæret rejste sig som en ild
Hovedkuls faldt jeg
ind i den groteske parring
Og vi rev og flåede
flænsede og kneppede
i en strøm af sved og sæd og blod
fast besluttet
på at skænde alt der er helligt
knuse al uskyld
og hjertets mørke genlød
da vi sammen skreg
af rædselsfuld nydelse
Så vågner jeg
ræd, våd, stiv
og rækker hånden ud
men trækker den til mig
inden den når din vendte skulder
for nu ved jeg, hvad der venter i mørket
og jeg kan ikke se dig i øjnene igen