En pakning er gået
på vandhanen
der er fugt i fugen
i vådrummet
køleskabet siger
som et styrtende fly
det er Titanic
og toppen af isbjerget
der knitrer
og knaser
i min fryser er
års nedfrosne mareridts
ved at tø op og løbe ud
gennem forsegling
og forsikring
ud på mit ferniserede
fyrreplank
der afrimes i sod og blod
en flod af stammer og stubbe
bruser ind gennem
sprækken i døren
ensomheden brøler gennem rørene
som små vertikale tornadoer af nedbør
gennemblødt til knæene i
råddent fars og
mismod
kravler op i karmen
hænger i haspen
og gadelampens lianer