De brede vidder.
Den rejsende vind.
De tørre vendte sandkorn.
Sandmanden kender nattens kolde hånd
kender dagens skærende varme.
Men Oasen -
kender han væksternes blide buer ?
De tørre dufte ?
De rislende kilder ?
Fodsporene
har en stadig større afstand.
Palmernes blade vinker.
Krattet sender sin fine aroma mod indtrængeren.
Fugle og firben ser mod ham
med åbne pustende munde.
Sandmanden står ved Oasens centrum.
Står ved en flimrende varme.
Står med brændte fødder
ved en tomhed.
Han vender sig og ser sin skygge
Og skyggens skygger og skyggernes mænd.
Alle med hævede fødder
han råber,
han ser sandet sprøjte ud