Og hun bryder ud i gråd. Så snart hun lægger røret på. Hun tænker på ham, i den anden ende af det nu pålagte rør. Han har ingen anelse. Ingen idé om hvad der foregår i hende. Slet ikke lige nu. Hun hulker.
   Én tanke står funklende klart.
   Hun bliver stille. Som blev stikket trukket ud. Hun stirrer. Bare lige ud i luften. Hun rører sig ikke. Sidder bare.
   Hun trykker på telefonen. Der kommer lys. Hun kigger ind i hans blå øjne. Hun prøver at finde styrken, som han giver hende.
   Det giver et sæt i hende. Hans navn er fremme på skærmen igen. "Hej med dig", siger han, muntert som altid, og med en snert af hans jyske godhed. "Jeg glemte jo helt at spørge hvordan du har det i dag".
   Hun giver ham et lille smil, som han ikke kan se. Hans betænksomhed og omsorg varmer hende.
   Samtidig står én tanke nu endnu klarere.
   Er sandheden for tung?