Sneen slynger sig om træerne i en voldsom dans
livets orkan er i vinterkamp for at holde balancen
mens cyklerne svømmer i en slipstrøm mod deres hjem
mennesker går på gaden, falder og rejser sig igen
Bjældesang og bjældeklang og der var engang
engang hvor vinteren handlede om andet end at spise grise
engang hvor vinteren var at stå på skøjter
mens de få fugle fløjtede og kulden klappede på kinden
engang handlede det blot om at være barn
Vejrets mørke kaster søvn ud over landskabet
drømmene sidder dybt i de unges væltende hårrødder
mens de lyse timer glider forbi i en billedkarrusel
mennesker snakker på gaden, stilner og siger farvel
Bjældesang og bjældeklang og der var engang
engang hvor vinteren ikke handlede om at være nede med de fede
engang hvor vinteren var at skabe liv i huler
mens de få fugle fløj og kaldte konstant på kærligheden
engang handlede det blot om at eksistere
Men engang er dengang og nu er ignorant
og glemmer at ikke kun sneen kæmper for at overleve;
Nogen kæmper for deres juletræ, mens andre kæmper for livet!
Nogen spiser så meget at deres maver bliver forkullet, mens andre sover frysende på gulvet!
Nogen tænker kun på størrelsen af deres gaver, mens andre
plukker deres gaver fra egne haver!
Nogen, det er altid nogen og aldrig mig selv, hvad gør jeg og hvordan har jeg det?
Jeg elsker sommersolen, når den går ned, går jeg også ned
min fornuft fryser i luften og sulet sætter sig hårdt
på de fleste af mine inderste organer
Men jeg elsker også vintersolen, når den står op
får jeg en ny menneskekrop, der sætter i hop
springer fra en holdning til en anden
stopper med at lytte, stopper med at blive hørt;
MEN LIVET er i sandhed min sommersol
MEN LIVET er i sandhed min vintersol
OG jeg elsker kvinder i sommerkjole
Bjældesang og bjældeklang og der var engang
engang hvor vinteren handlede om dengangs klagesang
men nu handler vinteren om dig og mig,
vinteren handler om i dag og i morgen
vinteren handler om at ligge ved sommersolens afgrund
OG at skrive poesi med bjælden, mens støjen bjæffer
dyrene skriger på hjælp og det sner, julen kommer
med mad til de fede, gaver de til de lede og geder under træet - gemt i til og fra kort, glemmer alverden og kysser hånden på vores giver; spiser æbleskiver, husker dengang vi var børn og verden var åben. Men hvis vi virkelig kunne huske, ville vi stå med munden åben, fyldt med måben; verden var aldrig åben, vi var bare dumme, kan du huske, da din onkel åbnede badekåben?
Sidespor i sneens glatte afveje, se bort fra mine ord
hvis du selv kan sige det bedre; men vær sikker på
at jeg kæmper til døden, vil gå til grunde for mine ord
mennesket er, hvad det skriver
jeg lader hjertemaskinen diktere, demonstrere, afmontere
ethvert angreb... Så er det nu, så er det nu!