Ti millioner danske øjne ser på verden og tænker sit. Tænker sig godt om og vælger hvad der så skal ske, og hvor de så skal kigge hen. Indtryk efter indtryk. Tanke efter tanke. Retning efter retning. Lys, mørke, bevægelser, stilhed, syner, synsvinkler, synsbedrag, sanser, oplevelser og erfaringer.

Øjet ser. Ser alt. Mærker alt. Er nysgerrig. Intet skal misses. Men vi misser. Alt skal forstås, men vi misforstår. Vi vil gerne se alt, men vi bliver misfornøjede. Tristhed. Sorg. Dog glædes vi også. Glædes i den grad. Vi glædes over synsindtrykkene. Over sammenhængen. Over det store synsbombedement. Over det hele. På hele nethinden.

Ingen andre er med på samme måde som én selv. Vore to øjne giver os så meget, som ikke kan forklares, men skal ses. Med ens øjne. Det er så utroligt, at de skal ses. Men ingen anden er med i ens synsretning. Ingen er helt med. På ens eget net. Vi ser verden og tænker vores.

Hele verden tænker hver sit. To øjne. Ti millioner øjne. Tolv milliarder. Sikke en verden! Sikke et syn! Alle de indtryk. Tolv milliarder forskellige indtryk. Tænk engang! Se engang! Kigger på verden og fyldes af verden. Sikke et syn!

Kigger i et spejl. Kigger på mig selv. På mine egne øjne. Og ser synet. Ser det, jeg ser. Ser det, jeg ser med. Og tænker over hvad disse to glaskugler gør ved mig. For mig. Med mig.

Blinker et par gange og ser mig omkring. Med mine øjne. Mine to øjne. Ser mig omkring. Ser. Blink. Tænker. Blink. Se engang! Blink. Tænk engang!