Oversvømmelsen havde ramt hende med en styrtende murs styrke, og den havde slået hende helt ud af kurs. Hvor skulle hun starte, og hvor skulle hun gå hen? Var det ikke meningen, at man først fandt sit mål når man vidste hvad ens udgangspunkt var? Og hvad var dét så? Når hun gik igennem huset, var vandskaderne det eneste hun kunne se. Hun kunne huske en tid, for ikke så længe siden, hvor hun havde gået igennem det selvsamme hus. Dengang havde billederne på væggene ikke været visket rene. Den gang havde de ikke bare været grå stykker papir. Nej, dengang, for en uge siden, havde alle billederne været smukke. De havde fyldt hende med betydning. Men nu var alt hvidt, nu var alt vasket rent. Og alligevel var oversvømmelsen ligeglad med at vaske hvidt. Den havde vasket gråt og grumset. Dengang, for en uge siden, havde telefonen ringet, og en fremmed kvindestemme havde fortalt, at oversvømmelsen var på vej. Varslet havde været kort. Al for kort, for i det samme var hoveddøren blevet sparket ind, og oversvømmelsen havde ramt hende som knive, som murbrokker, som kugler af ild. Oversvømmelsen! Had. Kærlighed. Sorg. Vrede. Hævnlyst. Underdanighed. Styrke. Magtesløshed. Svaghed. Galskab. Arrighed. Tårer. Alt var blevet vasket grumset. Og han havde bare stået der og set på hende mens alting dryppede ned overalt omkring dem. Deres minder, det hjem de sammen havde opbygget. Det krøllede sig sammen af fugt, og faldt fra hinanden af muggenhed. Telefonen havde hun ikke lagt på. Slusen hørte med. Han kiggede undrende på røret, som det lå dér på den våde, grå dug som børnene engang havde malet glade ansigter på. Stilhed. HAD. Hun ville, at oversvømmelsen skulle skaffe hende af med det sidste, men han blev, og han kiggede på hende, som var det hende, der havde åbnet for vandet. Som var det hendes skyld, at bankbøgerne var blanke og tapetet fugtigt. Med ét var det som om alt vand fordampede. Alting blev gråt og klamt, som en dunjakke der lige var kommet ud af vaskemaskinen. Vandet trak sig tilbage, røret blev lagt på, og han gik ud af døren. Væk fra hende. Hen til slusen.