Jeg løfter hovedet med et ryk, vejrer i luften og fanger en lugt i den ellers tyste morgen stilhed, jeg bliver nervøs og sætter af i et spring da jeg hører en lyd, et enkelt klik, noget suser forbi mig og jeg hører et dæmpet "damn". Jeg løber så hurtigt jeg kan, over væltede træstammer, mellem træer. Mine ben bliver våde af morgen duggen der hænger på de enkelte græsstrå. Nu er jeg sikker, jeg kan høre ham bag mig, pludselig hører jeg glammen, jeg går i panik, jeg må skynde mig. De er i hælene på mig, jeg kan næsten hører deres besværgede vejrtrækning, det giver mig en smule mod og jeg bruger mine sidste energi reserver på denne éne spurt, det lykkedes, de sakker bagud. Pludselig får jeg færten af endnu en jæger men inden jeg kan nå og dreje af , forsvinder jorden under mine fødder og jeg bliver hvirvlet op i luften. Mit øje er næsten helt hvidt, jeg er skrækslagen. Jægeren der havde jagtet mig når frem til det sted hvor jeg hænger og dingler fra et træ, hvordan det er muligt ved jeg ikke, jeg er osse ligeglad, jeg vil bare hjem, Jeg begynder at bræge *mor, mor jeg er bange* En af jægerne skubber til mig med sit lange jernrør der kan dræbe "Hold kæft, din højlydte hjort" "Tag det nu roligt Erik, den er alligevel død om lidt" en anden af jægerne trådte frem og smilte til 'Erik'. Ham der havde forfulgt mig, gik nu langsomt hen imod mig *Jeg vil ikke dø, mor!* Jeg begynder at slå fra mig, men jægeren fortsætter uanfægtet hen til mig, Jeg er desperat og prøver alt hvad jeg kan komme i tanke om, jeg bider, sparker, bræger men intet virker. Jægeren standser et stykke fra mig for ikke at blive ramt af mine lynende hove. Jeg indstiller efterhånden mine forsøg på at leve og er stille.
   Vi stirrer et øjeblik hinanden i øjnene, han hæver geværet, det sidste jeg hører er en af de fremmede, "Så har vi middagen" *BANG*