Fortuna har lukket sine døre for os.
Smidt os væk og forkastet os
Fuldtlastet og tremastet
Med had på sinde
Møder jeg min ende
På den scene der er tiltænkt dig
Al denne indebroendte vrede
bider i mig som kulden i Alaska.
Som minus graderne selv minusgraderne frygter.
Min vrede og din galskab æder mig væk
Til der kun er vrede
Kun er galskab
Tilbage
I det gamle tomme hylster du kaldte mig
En prikkende fornemmelse i min hånd
Ved jeg burde kontrollere
Men åh jeg må kondolere
Og demolere
Din køds fysiske form
Alt for deform
I min sinds støbeform, ved jeg
At det er en leg, men at det er dig
Som det kolde stål er møntet på
Blodpølen spreder sig
Blod overalt
Tempest af blod
i min mund
i mit hår
på mit tøj.
Intet blod i dig.