enkeltbillet til byen
sponsoreret af min taske
uden andet indhold
end et halvudueligt dankort
og en rejseplan
der ikke går længere
end til Vanløse

hvorhen
derfra?

vinden
i mit sind
har slået om
den leder mig
mod havnen
væk fra mylderet
hen til mit spejlbillede
i den urolige vandoverflade

de flakkende øjne
fortæller mig
at blæsten har hvisket dem
hemmeligheden

alt jeg har tilbage
er frem
det ord
at leve op til
også når det fører mig
til kanten
af bassinet
broens symbolske gelænder
skinnerne der forsvinder
under toget til Kalundborg
og kunne tage mig med
hvis jeg bare
bevæger mig
frem

lykken befandt sig
imellem mine fingre
så kort en stund
at det formodentligt
var imens jeg sov

vågen
har jeg ikke andet
mellem mine hænder
end mindet om metroturen
til Kongens Nyhavn

jeg ønsker det ikke
forsikrer jeg vandet
og dets gengivelse
af mit undvigende blik
for jeg har ikke været
virkelig
endnu


alt jeg har tilbage
er frem
stemplet med blodspor
næsten tågefortæret
ligger vejen bag mig
forude
venter Edom
så lys
som solens refleksion
og alligevel ser jeg intet
ikke engang
havnens grums
eller
gadens smuds

det bliver aldrig beskidt
i ørkenen
for der er jo ingenting

et spark
sender en byge af sand
nedover mit flimrende ansigt
forstyrrer dets stilstand
og sender mig på flugt

om ikke andet
kan væk også beskrives
som en bevægelse

tasken er tømt
men fuld af følelser
givet i bytte for drømmen
om et lift til næste by

den samme som altid