"Godmorgen kære bedstemor."
"Godmorgen søde Ellinor."
"Sig mig nu først lidt om dig selv,
har du det godt, går det dig vel?"
"Ja alt går let som i en leg,
og hvis jeg skulle kede mig,
jeg sætter mig blot og gynger,
eller danser rundt og synger."
"Men på din vej herud til mig,
var der da nogen som fulgte dig?
En ulv i fåreklæder går her omkring,
han gemmer sig og står på spring."
"Ikke en ulv i fåreham.
Dog noget uldent var der over ham.
I hammens sted en ulden sweater,
jeg før har set på min venindes fætter."
"Sagde denne fætter noget til dig?"
Han sagde "Hvis blot du nu vil følge mig,
ind bag ved disse tætte buske,
så vil du se hvad Eva som den første kunne huske."
"Men just som vi var kommet ind,
fik fætter kløe på sit maveskind.
Så slemt hans liv ku' endte ilde..
Da så jeg hvad det var han ville."
"Han blottede nu sin bare mave,
og viste frem fra Edens have.
Et tableau fra kundskabstræets krone,
som Satan dengang brugte som sin trone."
"Den onde slange viste sig nu der,
og da den prøvede at komme mig nær,
jeg så den rugede på slangeæg,
og at begge æg havde slangeskæg
Fætter strammed igen lidt på sin snare,
men Ellinor var ikke så let at narre.
"Hov vent, slanger har jo ikke skæg,
og slet ikke uden på æggets væg.
"Nej her står jeg fast, og får banen kridtet."
Og gav ham så et knæ i skridtet.
Æggene holdt for slangens æg er ej sprøde.
Selv faldt den om som slået til døde
Fætter bad nu med høj ulden stemme,
Ellinor om det hele at glemme.
Ikke længere turen i sang og dans,
den blev forhindret af fætter slapsvans.