Kan du huske hvordan det var
At kysse månen i solskin
At danse til løvet faldt ned
Og tro på det umulige

Kan du huske hvordan det var
At hoppe trampolin på skyerne
Tænde lys i mørket og synge
flerstemmig kanon i efteråret

Kan du huske hvordan det var
At øve de fem akkorder
Tegne blomster på stranden og
sætte margueritter i håret

Kan du huske hvordan det var
At dække op til den hvide fest
At give hinanden sit ord og takke
de fremmødte med strålende øjne

Kan du huske hvordan det var
Da hun slog øjnene op
At drage lettelsens dybe suk
og se hende vokse med livet

Kan du huske hvordan det var
At bygge en tilværelse op
At græde sørgmodigt i kor
Når verden tog nogen bort

Kan du huske hvordan det var
At se hende danse til løvet faldt ned
At se hende kysse månen og
naivt tro på det umulige

Kan du huske hvordan det var
Da du hviskede, at du var lykkelig
Da du kærligt så på hende og mumlede
at hun gjorde livet nemt

Kan du huske hvordan det var
At se stjerner falde ned over havet
At synge i kanon over udviskede
tegninger ved strandkanten

Kan du huske hvordan det var
Da du stak hende et instrument i hånden
Da du lærte hende de fem akkorder
Da håbet blev vakt i hendes øjne

Kan du huske hvordan det var
At skrive breve i smug og sende det
med hemmelige frimærker
At ønske sig hele verden

Kan du huske hvordan det var
At høre barnelatter igen
At blive syg og længes efter svunden tid
At blive lovet livet

Kan du huske hvordan det er
Når solen står op endnu engang
Når både hun og jeg kommer for
at hviske at vi elsker dig