En teenagepige fra top til tå,
Tro mig, det er lige mig!
Hormonerne farer forstyrret rundt,
Mens tiden farer af sted.

Godt på vej ud af 9. klasse,
Skriver ansøgning til gymnasiet.
Gå nu matematikkens vej,
Det er jo det som du skal bruge.
Et godt råd fra far, jo tak,
Men skriftlig dansk har jeg jo også kært?

Vis ej at du tvivler,
Lyder det fra mor.
Men hvordan er det dog muligt,
Når tvivle er hvad jeg gør bedst?

Og kærligheden halter slemt,
Et ufuldstændigt emne.
Den ene dag er drenge det værste,
Den næste er jeg forelsket igen.

Og tårerne triller, de finder selv vej,
Har grædt utallige nætter.
Nogle gange af ingen ting,
Andre af noget kun jeg forstår.

Men jeg lever livet og er næsten altid glad.
For alt dette er vel blot en del af at være femten og forvirret.