Hvordan får jeg vendt bøtten? Jeg skal skrive noget sjovt, men jeg er en tør nørd, og det fungerer kun, hvis jeg ikke forsøger at løbe fra det.
Jeg har den her karakter i mine tanker, som er tungt ladet med alle mulige brudstykker fra personer i mit liv, fra før og nu. Han hedder Johannes, men bliver kaldt Døberen på grund af sine uafsluttede teologistudier. Så langt så godt. Hvad med at beskrive hans personlighed en smule gennem hans telefonsvarer på mobilen:
- Man har taget kontakt til Døberens telefonsvarer, for undertegnede er beklageligvis indisponibel i selvsamme moment. Jeg returnerer, så snart jeg har afsluttet slige apologetiske manøvrer, hm, der er opstået bilaterale forhandlinger, for et par briter gæster Sidevognen og er blevet bedrøvelige over de lokale dråber.
...Nå, det kan jo kun siges at være lidt for surt at være brite på tur i DK uden ordentlig adgang til rigtig Guinness. Men min karakter har udviklet sig en smule mere. Der er brudstykker fra mig selv, men også nogle familiemedlemmer:
Han fuldførte aldrig sin teologiske uddannelse, for den afsluttende del fortabte sig i tåger af hjemmedyrket tobak.
Vi flyttede en del i min barndom, og hvor vi end kom hen, så fulgte Døberen med som fast besøgsven, og han sørgede altid for, at mindst en enkelt kvadratmeter af haven lyste grønt af planter, der ellers, i overført betydning, ikke tålte dagens lys. Som god kommunist holdt han på, at arbejderen skal besidde produktionsredskaberne, og hans var en elektrisk kaffemølle, der aldrig havde malet en eneste kaffebønne. Til gengæld duftede den sødt og urteagtigt...
...Denne Døberen er på nogle punkter så totalt forskellig fra mig, og alligevel. Det er vel en autoerotisk mekanisme, som trigger min beskrivelse af Almas flirten med Døberen i den her køkkenscene, som jeg bare måtte have ned på papiret:
Alma kigger undrende på Johannes som om hun prøver at forstå noget, mens en kirkeklokke udenfor bimlende kalder til gudstjeneste. Det er søndag formiddag, og det er alt for let at mærke sig selv, mens blenderen holder sit eget akustiske leje under produktionen af en solbær- og banansmoothie. Glasset med smoothien ryger ud af hendes hænder lige før hun skal til at sætte det foran ham, og Johannes krummer sin pegefinger og fanger nogle dråber, der løber ned ad halsen på hende. Glasset overlever mirakuløst, og der er lige præcis nok tilbage i blenderen til en ny smoothie...
...Men den kan være autoerotisk forstået på to måder. Den kan være min egen erotiske fantasi til helt privat husbehov, men den kan også være min egen forelskelse i sider af mig selv, som Johannes står for. Jeg må skrive videre på Johannes og finde ud af det efterhånden.
Det er ikke let, for jeg kan mærke et helt andet spor inde i mig, så det er ikke helt klart, hvor det hele ender henne. Det her spor handler ikke om Døberen/Johannes, men det føler mindst lige så tungt ladet. Jeg vil lave noget natmad, før jeg går til køjs, og så må jeg arbejde videre med det i morgen.