Livet er en vanesag,
nogen har dæmoner,
de er så svære at kæmpe mod,
andre kæmper blot med toner.

Nogle har det hele,
og andre har et dobbelt mod,
de tager sag i egen hånd,
men det indebær en dom.
Han er jo sær og tåbelig,
han er skør og dårefuld,
hvad tror han dog at det ka bli'
hans underlige livs-de'bree.

Vi væmmes ved dem,
for vi er bange,
hvad tænker vi,
hvad ønsker vi?
Ja oftest vil vi bare fange
de ting vi ej forstår,
men det er håbløst,
livet lever
og har sit eget gemte sprog,

Vi kan det ikke,
men vil det gerne,
hvad skal vi dog fra verden fjerne
for at forstå
at hvad der sker
er vi jo selv,
og mange fle'r
de bedste til at tolke.

Men hvad gør vi
Jeg tror det næppe,
Det er som om,
vi bare linder på et tæppe,
og pludeselig tror vi
at vi har set,
og det har vi også.

Men det, der er så helt fantastisk
det er at livet er bombastisk,
vi tror, vi ønsker, håber på,
at alle mennesker vil forstå,
at hvad i verden end der sker,
gi'r kærligheden endnu me'r.