Jeg lukker ikke mennesker ind
af frygt for at blive forladt
Deler aldrig hemmeligheder
af frygt for at blive forhadt
smider i stedet en vittighed
i håb om at en vil grine
og fjerne fokus midlertidigt
fra en selvdestruktiv blondine
Siger aldrig, at jeg elsker
for ingen siger det til mig
og hvis de endelig gør
løber jeg sikkert den anden vej
Tror ikke på for evigt
hvorfor risikere alt for nuet?
Engang forsøgte jeg den vej
og endte op dybt forskruet
Stoler ikke på nogen som helst
og mindst af alle på mig selv
meget kan man sige
men det er sgu ikke ideelt
Jeg ser mig som min eneste ven
den eneste der mig kender
Komisk nok er jeg og mig
også bare værste fjender
Ser mig som en konkurrent
hvor mærkeligt det så end lyder
Man kan vel sige at konstant
kamp er hvad det betyder
Ødelægger for mig selv
gør intet for at stoppe det
Måske det er et desperat
forsøg på at blive set?
For overset, det bliver jeg da
og så igen slet ikk'
men råben og skæld ud, ja,
det var ikke efter det jeg gik
Så intet under at jeg lider
under grum usikkerhed
føler at jeg sparkes
mens jeg allerede ligger ned
Jeg ved godt, jeg er svag
men understreg det venligst helst ikke
Så længe det går usagt
kan jeg smile og forsøge at nikke
mens jeg forgæves i et desperat forsøg
vil prøve at
overbevise mig selv om, at det er
noget pjat
Forgæves fordi at mine sår
når dybt ind under huden
skabt af episoder jeg helst
så mit liv værende foruden
Jeg forsøger dog at redde dette
forsøger igen at nå til top
men hver gang jeg møder modstand
bliver blødende sting revet op
Ingen plastre, ingen bedøvelse
ingenting i nærheden
et smil i form af forsvarsmeka-
nisme øger særheden
Ingen ser de grønne øjne
ser smerten jeg tilbageholder
ingen ser forbi det smil
ser smerten jeg mig selv forvolder
Ingen hører ordene
jeg taler til mig selv
når smerten indeni så roligt
slår alt andet ihjel
For som om det ikke er slemt nok
jeg skal lide under fortiden
skal jeg også konfronteres af mig selv
før eller siden
Og som den eneste kender
af mit sande jeg og svagheder
fører jeg en psykisk voldtægt
mod en pige, der jo blot leder
Leder, søger, alt går ud på ét
jeg ønsker mig mit eget sted
et sted, hvor jeg kan komme
og forsøge at forsone mig med
Mig og jeg og ego, undertegned'
du bestemmer selv
Men sådan går det ikke
for jeg har aldrig virkelig været med held
Må nok bare indse
at en Gud, hvis denne er
Har det rigtig sjovt med at
spolere alt jeg finder kært
Måske det netop er derfor
jeg mistede troen, da jeg blev ti
Jeg bad ham kun om én ting
utrolig sårbart og inderligt
Men skaffe det, det kunne han ej
lige meget hvor groft, der så blev bedt
så siden da har jeg kørt min egen stil
og selv søgt og ledt
Forsøgt at finde egen lykke
noget jeg kan holde af
Hvis blot andre kunne acceptere
at jeg ikke vil spilde flere dage
på at gøre ting og sager
andre ønsker jeg skal gøre
Jeg lever kun denne ene gang
og ønsker sgu da ikke at føre
et liv, der ikke er mit ønske
et liv, der ikke er mit valg
Jeg ved godt, jeg smider evner ud
til fordel for et selvopfundet kald
Jeg ved, at jeg har støtten
mange mener, det jeg gør er godt
men de to, der virkelig burde støtte
står fra, tager afstand, siger stop
For de ønsker sig ikke dette barn
den pige, jeg er blevet til
De ønsker sig ikke en drømmer
men da hellere noget med fremtid i
Så sig mig lige en gang til
hvorfor jeg skal tro på mig selv
når alle autoriteter fejler
og ikke engang kan ønske mig held
Ikke at det vil hjælpe
vi er tilbage i den samme bane
for jeg har ikke held, men bærer
ufortrødent ulykkens fane
Højt til vejrs, den vejer tungt
men det er da noget, jeg kan klare
noget jeg kan finde ud af
til trods for den ulidelige fare
For fremtiden min afhænger af
at heldet aldrig går itu
men med mig selv som konkurrent og ingen
støtte er der langt endnu
Bring mig til et andet sted
Bring mig nu til bedre tider
Vis mig hvad jeg lever for
Vis mig livets bedre sider
Jeg ønsker ikke at hænge her
i selvmedlidenhed og smerte
jeg vil meget hellere væk
og antænde livets kerte
Lad den brænde stærkt og klart
vise mig den rette vej
Lad dem se, at jeg er kold
jeg gør, hvad der passer mig
Elsker jer, det ved I godt
men I trækker mig konstant ned
nedværdigende ord og løgne
er fundamentet jeg bygger med
Husets fire vægge burde bygges på
grundværdier
Kærlighed og ærlighed
Tillid og hengivne sider
Hvad har jeg i rygsækken
når jeg en dag tager af sted?
Manglende evne til at stole på nogen
og dyb usikkerhed
Paranoia er min ven
han er da hos mig altid
Måske han er det onde jeg
der ødelægger alt mit slid
I hvert fald titter han forbi
hver gang jeg endelig er på vej
mod en top, mod glæde
og så hiver han mig ned med sig
Uden at gøre modstand
man skulle tro, jeg følger lystigt efter
Måske jeg har det bedre her
omgivet af velkendte kræfter
Alt i alt, jeg fristes til at tro
at jeg nyder smerten
Måske fordi jeg her for alvor
mærker mig selv i verden
En verden jeg er sat i
uden at blive spurgt om jeg mon ville
og når man falder ned
kan man ikke bare slå en trille
For hvad hvis ens samvittighed er ren
men ikke hjælper her?
Det er for helvede ikke mig selv
men verden, der går alt for nær
Alt for nær med sine løfter
Alt for nær med sine kvaler
Alt for nær med problematik
og alt for nær med sine taler
Taler om hvordan og -når
om hvorfor og hvorledes
Indirekte taler til mit liv
og hvordan det skal ledes
Hader diktaturer
jeg vil hellere være min egen herre
Jeg ved, jeg ikke er pålide-
lig, men der er set værre
Måske jeg kører mig selv ned
men jeg får mig selv på fod igen
Måske jeg er min værste fjende
men er som sagt også min ven
Måske jeg nu forstår mig selv
mere end de fleste kan
Måske jeg nu for alvor ser
at jeg er i et ingenmandsland
Konge over dette sted
dronning for at være præcis
Jeg er den eneste lige her
og styrer landet på egen vis
Måske mit valg er barnligt
og måske det skader mere en gavner
Men jeg vil hellere forsøge og fejle
end at indse, at det jeg savner
er muligheden for at slå mig løs
og gøre som jeg vil
Muligheden for at slå mig løs
og gøre mig til
Lad mig leve lidt endnu
og komme ud af livets smerte
Lad mig leve lidt endnu
og mærke, at jeg har et hjerte
Et hjerte, der kan banke og kan slå
helt aftjekket
Ikke tynget af min gråd og
ikke at denne være svækket
Lad mig vise, at jeg kan være stærk
og være hård
Lad mig vise, at jeg kan tage flasken
og drikke livets tår
Lad mig nu bevise
at jeg ikke blot er et udskud
sat på denne jord
for at blive kørt længere ud
Lad mig endelig bevise
at jeg er den chance værd
at jeg ikke er en særling
der blot nægter ethvert færd
Jeg under gerne andre
at følges ad og alt det der
men vil nu egentlig helst udkæmpe
kampene med eget sværd
Ridderske i rustning
stolt og klar og helt parat
med benene på solidt i jorden
løber når de råber start
Kæmper ikke højt til hest
bærer mig selv hvor jeg vil hen
sværd og lanse ved min side
klar til at give igen
Slår livet mig, slår jeg igen
det virker da retfærdigt
Jeg kæmper gerne mod den grumme verden
og dens kæmpe svigt
svigt af mig og svigt af andre
svigt af dem, der virkelig trænger
lad os da i stedet sætte dem ind bag
fiktive tremmer
Hader psykologer
for jeg frygter, at de læser mig
læser bag ved smilet
og pludselig interesserer sig
Vil ikke være nogens sag
vil ikke være velgørenhed
vil hellere klare mig på egen hånd
og falde eller blive ved
Lad mig hvile på egne skuldre
Lad mig falde eller fare
Lad mig hjælpe mig selv op
og lad mig nu for helvede svare
Svare for mig selv
og for de ting, jeg selv tror på
svare for de andre
der beder mig og siger jeg må
Lad være med at tro
at bare fordi jeg er psykisk svag
så overlader jeg mit liv
i dine hænder denne dag
Dette er en åben tanke
vel egentlig også en erklæring
så misforstå det endelig ikke
det er ikke en belæring
Vel nærmere blot en konstatering
måden hvorpå det hele er
nu kender du min sandhed
den jeg endnu ikke har delt med fler'
En sandhed, der har hvilet i mig
i godt og vel ni år
skjult bag facaderne
og ellers bag min humor
Smil og grin gør mange ting
og ingen kan det sande se
Selv ikke de nærmeste
men det er vel, hvad der kan ske?
Måske man skulle blive skuespiller
jeg tror, jeg har en fremtid der
i hvert fald er min maske skabt
og den bliver sikkert også her
Har det godt bag denne maske
har vænnet mig til den med tiden
Den falder nok en dag
en gang før eller siden
Men er endnu ikke klar
for min maske er mit forsvar
Er endnu ikke rede
til at vise, hvem der er til stede
Den selvdestruktive har nu talt
lad os alle enden fejre
og håbe på at jeg nu kan bevise
at en svag kan sejre