Jeg sidder her i natten
og leger lidt med ord,
så spytter jeg i sjatten
tilbage på mit bord,
og selv om intet flasker sig
og jeg får én på hatten,
så er det dog en herlig leg
og jeg kan lære af den,
jeg bygger mange klodser på
og flytter dem fra hvor de lå,
for netop her i nattens grå
jeg følsomt prøver at forstå,
at livet er så indholdsrigt
når bare jeg det favner vidt.

Og ord blir let til slotte
som legen skrider frem,
de fleste meget flotte
og jeg er vild med dem
med store spir og tårne,
de passer til min nostalgi
og drømme blir fuldbårne
inderst i min fantasi,
til sidst jeg farvelægger alle
og gemmer dem her indeni,
men dog engang de må jo falde,
for ingen gemmer fantasi.