De siger en mindre snestorm er på vej,
de børn der lytter glæder sig til morgendagens lej!
Et fnug passerer mit vindue, måske har de ret
blæsten tager til, der kom 2 mere og lægger sig på det snefyldte krat!
Og så tager det fat, nu vælter det ned, fnug hvirvler, sne fyger
som hvid røg der fra brændeovnens skorsten ryger.

Et par samtaler ændrer tankernes vaner
løber løbsk i de helt forkerte baner!
Vejen i livet den skabes tilfældigt
ej noget kan sikres, kan være heldigt
er du forsigtig og lister langsomt afsted
kan du ej være sikker på at komme med.

Uforsigtig, uretfærdighed,- hvorfor skal jeg?
Har altid været flink og medgørlig på min vej!
Må acceptere, må være stærk
kan ikke hjælpe noget, er gået besærk!
Lade står til; nej tak hellere vise min styrke!
Så sammenholdet i familien vor, fælles fremtid vil dyrke!

Sneen med kanen må vente en stund
jeg føler, for tidligt at lande i paradisets lund
lad mig blive ved livet en stund endnu
blive og opleve familie Deja-vu
Vi alle jo ved at næste step er sikker når livet det slukker
uvidenhed gør os bange, for hvad er det der sker når livets dør den lukker?

Hvem ved, måske er næste step livet
vores uvidenhed tager frygten for givet
kan tænkes vi lander i fløjlens hvile
behagelig mørke, ingen stres, aldrig mere ile!
Alt er glemt, fortid vi slukke,
vågner fra hvile for ny fremtid oplukke.