Sidder og lytter til franske
hviskende romantiske sange,
erkendes skal det,-
satte tankerne i gange!
elskov og savn
åbenbares som vemodighed,
vemodighed! - hvorfor? -
Hvorfra kommer dog dette savn?
Svært at finde i et sted i sindet,
et sted hvor glemsomheden led!
Var den svær at glemme?
Hvornår mødte jeg den?
Må sidde dybt, siden denne hviskende
tætte følelse af kropskontakt,
der af den herlige elskovssøgende franske sang
er blevet vagt!
Et savn af bølgende
mættende erotisk favnende oplevelse,
et dybt blik øjne til øjne,
en blid betryggende omfavnende lykke,
nysgerrige følende hænder,
fingre rammer så alting forenes,
total lykke og tryghed,
søger dybere og dybere
i de to forenede kroppe,
forenet i elskovens hede
og romantikkens lykke,
forenes i eksplosionens forunderlighed
herlighed og renhed
med er pragtfuld sanselighed,
hvor betydningen af du og jeg
bliver en samstemmende vidunderlighed!
Jeg elsker dig dybt og inderligt!
du er mig i mit og alt!
Jeg elsker dig,
du som har opfyldt min længsel
og higen efter tryghed!
Famlende lader den dybe kærlighed,
skønheden i tryghed og kærlighed,
auraen omkranse vores kroppe,
og tårer lader sig åbenbare,
vi er lykkelige,
vi fandt hinanden,
vi er et;
Du og jeg!