Dagen dufter anderledes syntes jeg
mærker fugtige dryp mod min pande
sneen får huller fra de dryppende tapper
sneen fra tagene omkring mig tynges,
kan ej mere holde sit greb på tegl og plader
må ned, slippe taget acceptere at rutsje,
med larm der rumler gennem tage og lofter,
forskrækker den læsende indbo samt fugle der spiser
fra foderpladsen, tæt ved stedet der livet dem viser.

Skyer dækker hvad normalt skaber varme
og lys,
men lysten i sindet stiger på trods, grundet måske,-
forårets komme?
Lytter til den indre film der i sindet nu spiller;
erantis, vintergæk, krokus,
knopper på buske og træer,
musvitter og spurve, rødhals og solsort, bogfinken, grønirisken
ja alle i kor,
pludselig lærken forårssonaten triller,
mens marken den farves af vinterbyggens vælde,
grøfterne vækster, og enge de grønnes,
smukke gule solstråler stiger op, er mælkebøttens top,
så herligt det er,
foråret er atter på besøg med sin livgivende pop!

Kroppen sitrer og elsker dagens komme,
lad os tage den ind,
beholde den,
åh hvor vi fyldes,
af denne pragtfulde herlige mærkbare kæde,
der forplanter sig fra top til tå med sanseløs glæde,
den findes hos unge,
den findes hos ældre,
tag den, nyd den, lad problemer udvande!
se i stedet sandheden, glæden, den virkelige hed,
smil til alle lad glædens lys trænge ind i dit ellers lukkede rum!
mærk hvordan du løftes af kræfter du ej kendte til!

Som anemonen fra glemselens dal blomstrer op
af lyst,
Som bøgen der grønnes og foråret byder;
som lærk,
som el,
som ask
som eg
som hele verden udbryder i sang,
med en vidunderlig farverig uforfalsket trang
vi er frie, intet røre vor forenede styrke,
alt det triste og tunge er væk fra vort sind
glædens samvittighed skaber fællesskabets vej
ingen er mere alene, vi hjælper hinanden, med livsglædens vejviser!