Hvor blev stemningen af, den jeg plejer at elske?
ser mig omkring, søger mit indre,
findes der slet ikke noget der kan mig lindre?
nu er jeg der, på det sted jeg ved findes
hvor kun dystre tanker kommer at mindes!
ved det forsvinder, men ikke hvornår
nu må jeg sikre jeg oven vande formår!
lukke mig inde med tankerne mine
finde frø der kan vokse til spirende fine
og lindrene farver som forår så lind
lade tårene brydes ved solen i sind!
kasted i vandet, daler uden modstand mod intet
flyder vægtløs uden tid og sted,
hvornår fornemmes hvor lyset blev skimtet,-
hvornår vil jeg vågne ved sandbankens bred?
jeg ved det vil ske, men hvornår ej jeg mindes,
men en ting er sikkert, jeg ved at den findes!