Det at rejse er en vigtig del af alle levende væseners liv. Vi er alle nødt til at rejse. Vi har alle lyst til at rejse. Jeg vil rejse, fordi jeg er nysgerrig, og fordi jeg ved, at verden har så meget at byde på. Jeg hører hver dag nye ting fra verden. Jeg hører, at man i USA kan besøge verdens største loppemarked "Rose garden", og jeg får lyst til at rejse derhen for at købe sære ting lige netop dér. Jeg fandt ud af, at man i London kan købe det dejligste chokolade og te i Harrod's. Og jeg får lyst til at tage dertil for at smage på det. Jeg ved at mit yndlingsband, Coldplay, turnerer meget i Syden den næste tid, og jeg vil følge dem rundt i verden og høre dem. Jeg vil til Afrika og røre ved en elefant. Jeg vil til Great Barrier Reef og føle på vandet. Jeg vil se de 7 vidundere, bare for at sige jeg har set dem.
Det bedste ved at rejse er, at man hele tiden får nye sanseindtryk ind. Man oplever en kultur og en hverdag, man ikke er vant til. Ligesom teksten: "Det indre af en kokosnød," hvor Carsten Jensen beskriver en kokosnød hvor bittesmå eremitkrebs kæmpede om at komme op af kokosnøddens side. De ville ligesom mig og andre levende væsener ud fra deres gamle kultur og hverdag. De ville også ud og opleve verdenen fra et andet perspektiv, end lige indersiden af en kokosnød.
Jeg mener, det er vigtigt at komme ud i verden og opleve verden. Det har helt sikkert gjort noget ved mig. At jeg har fået muligheden, for at se mit liv fra den anden side af jorden. Det har ændret mit syn på livet og tilværelsen. Jeg har oplevet, hvor godt jeg har det. Og set, hvor heldig jeg er for den familie, jeg har.
Jeg har i sinde at rejse meget mere endnu. Jeg vil ud at rejse med en veninde efter gymnasiet. Lære at klare mig selv, og lære en masse om livet og andre mennesker. Jeg vil ud at have det skide skægt! Jeg vil føle lykken ved små ting. Som lyden af en cikade og bageren på campingpladsen, der vækker en med morgenbrød tidligt om morgenen. Jeg vil have følelsen af at tænke: "Øv, er det hele nu forbi. Skal jeg aldrig nogensinde vaske op i vaskehuset igen eller spise lasagne med frisk parmesan til." Som Peter Adolphsen også beskriver det i teksten: "Togrejse". " Man sætter vand over til kaffe, og det går langsomt op for én at man er kommet hjem og hilser på muldvarpe og regnorme som gamle venner."

Mit eget motto er: "Kun gennem handling vinder livet i betydning" Jeg mener, det er vigtigt, man tør gøre nogle ting, ellers er livet pludseligt ovre, og man sidder tilbage med en følelse af, at man ikke har præsteret eller oplevet noget.
Jeg vil rejse ud, og jeg vil tage hjem med en følelse af savn, til det jeg lige har oplevet. Jeg vil smage, høre, føle og se verden.