Der var engang et gammelt træ i en næsten ligeså gammel by. Dette træ havde oplevet død, brænde og meget andet forfærdeligt. Ja, træet havde oplevet så meget gru, at det havde taget skade af det. Der stod det så, som en anden syg patient og bukkede sig imod jorden af træthed.
Rundt om dette træ, var den positive by senere blevet grundlagt. Det gamle træ var blevet dets centrum, og det ikke kun på grund af dets placering. Hvis man ikke kunne snakke om noget andet, kunne man altid snakke om det smukke gamle træ, hvorpå 3 kønne blade hang. Byen så kun de 3 kønne blade på træet, og frydedes derved som var det hele træet, men det havde de helt glemt.
En dag kom en ukendt mand ind i byen, og der gik ikke lang tid inden han havde hørt om det smukke træ, som beboerne i byen var stolte over at have som centrum for byen. Manden ville se dette træ som efter signe skulle være så vidunderlig, at beboerne engang imellem snakkede om det, og mindende hinanden på dets skønhed. Da manden kom til træet, så han hvor forfærdelig det så ud. Manden væmmes straks ved træet, da han så det krumme træ, med de grimme blade. Det var ikke fordi han ikke kunne se de 3 kønne blade, men i stedet fordi han kunne se helheden. Derfor fattede han ikke hvorfor den positive by kunne snakke om dette træ, som værende så vidunderlig. Han fortalte sin mening om træet til byen, men de sagde bare at han var negativ, og at han skulle se godt på træet.
En dag blev det for meget med alt den snak, om de 3 kønne blade på træet. Manden blev så irriteret, at han gik ud midt om natten, og fjernede det ene kønne blad. Derpå var der kun 2 kønne blade tilbage på det syge træ. Da landsbyboerne i den positive by vågnede, opdagede de godt nok at det ene blad manglede, men de frydede sig stadig væk over træet, som var det selveste solens livgivende stråler, de havde med at gøre. Da beboerne igen mindede ham om hvor smukt træet var, spurgte han dem om de dog ikke kunne se sandheden, at træets blade dog var en elendighed. Det ville beboerne dog ikke høre på. Derfor fortsatte man med at snakke, om de kønne blade på træet
Den næste nat fjernede manden igen et blad, imens han tænkte, "nu må de da kunne se det, træet er grusomt". Nu var der kun et kønt blad, på hele træet tilbage. Da byen igen vågnede opdagede de godt nok, at træet manglede et kønt blad, men de fleste ville stadig ikke erkende, at det store træ med det syge udseende var grimt. Alle beboerne i byen ville stadig ikke se alle de grimme blade, eller se den sygdom som træet havde.
Nu blev manden så rasende over, at dette træ skulle snakkes så positivt om, at han fjernede det sidste blad i nattens mulm og mørke. Da byen endelig vågnede op, så de for første gang hvor grimt træet egentlig var. Byen havde hele tiden kunnet henvise til de tre blade, og snakke så positivt om hele træet på grundlag af dem.
Manden der endelig havde fået byen til at indse, hvordan træet i virkeligheden var, sagde straks til dem "jeg har åbnet jeres øjne for virkeligheden, fjernet den illusion som I har drømt. Nu kan I se hvordan træet i virkeligheden ser ud, men resten er op til jer. For det syge på træet er blevet forglemt, og 3 blade gør intet træ"
Nogle i byen kunne slet ikke håndtere at se sandheden, de tænkte straks at man måtte fælde dette træ. De mest rabiate positive folk i byen, fandt dog hurtigt noget smukt i de brændte blade, og træets syge krumning. Det var dog kun få der kunne se noget smukt i det syge, og det er vist godt det samme. Byen blev aldrig sig selv igen, for nu vidste den besked. Aldrig igen blev 3 blade fortalt videre som et helt træ.