Langt ude på sletten
hvor græsset vokser sig hårdt
vildt og gult,
sad prærieulven og fortalte
alle de gamle eventyr
til sine små
gule grå vilde hvalpe.

Hun fortalte om den store
hvide ulv, der var den
første på prærien.
Og hvalpene kneb øjnene sammen
for at se
hvide ulv, der stadig strejfede om
langs horisonten.

Og om den store fugl fortalte hun,
fuglen med de røde og sorte fjer,
den der i sit overmod fløj
op i regnbuen
blev blændet af dens lys og aldrig fandt
vejen tilbage.
Hvalpene vendte deres spidse
hoveder mod himlen og regnbuen
og en rød og sort fjer
dalede ned til dem.

I mange dage sad hun
og fortalte de gamle eventyr.
I mange dage sad de små
gule grå
vilde hvalpe
og så. Og så.