Privat proces glider roligt henad samlebåndet, fyldt op med besværlige brudstykker fra barndommens autonomi. Den er sig selv.
   Den bruges. Den misbruges på inspirationens alter og genskaber tabte illusioner om lykke og lykkelige stunder. Forfalskede minder forstørres og strækkes ud til bristepunkt mens fortidens forfattere hvisker skrigende til alle sanser. Spøger i mine private personligheder, prikker og flår i mine ideer indtil tvivlen stormer frem og blæser dem op, forsvundet i ord der er mine, ord der er vores og ord der er fremmede. Ordets magt består i dets frihed, kan ikke tæmmes, kan ikke privatiseres, kan ikke patenteres.
   Prøv at fange et minde med ordet som net uden masker. Sværhedsgraden stiger jo mere man absorberes i sin egen kreativitet og blyantens kul. Glødende kul sætter glødende spor på sammenpresset træ. Tusindvis af sammenpresset træ.
   Og livet emmer udfra de cirklende årringe, fortæller historier der både er mine, både er vores og både er fremmede.