En kvinde blev myrdet her hvor vi bor. Ikke for 150 år siden, men lige her sidste sommer. Faktisk siges det at hun blev fundet død, her bag mig hvor jeg sidder lige nu, der hvor vores reol står med de dejligste af bøgerne.

Inden min kæreste og jeg skulle ud og se lejligheden, havde flere venner allerede gjort os bekendt med hvordan vores kommende trappeopgang så ud, hvilken farve huset havde, at der ikke var have, men masser af perlegrus, om de også kunne fortælle os hvor langt der var ned til Brugsen, kan jeg ikke helt huske.
At det åbenbart var en meget 'berømt' lejlighed vi eventuelt skulle overtage, var gået lige henover vores hoveder. Vi var blevet gjort opmærksomme på at der havde været et dødsfald, men både kæresten og jeg havde åbenbart misset diverse Ekstra Blads artikler og opklaringsprogrammer i TV.

Og så var det den lille lavine begyndte at rulle..

Jamen, der kan I da ikke overveje at flytte hen! En af mine bedste venner skar båndet til vores venskab over i et snuptag, da han proklamerede at jeg åbenbart ikke VILLE hjælpes, når jeg kunne finde på at flytte ind i lejlighed, hvor et mord var begået. Hvad med vores børn?! I en lejlighed med dårlige energier! Og mordet var jo aldrig blevet opklaret!

Næhh, det er så sandt så sandt, og rygterne florerer da også stadig i den lille by..

Det værste var dog det med de dårlige energier, selv dem vi kender, der bestemt ikke hører til de mest alternative af slagsen, begyndte at rynke på næsen og bare tanken fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på dem.

I vores lille nærsamfund blev vi kendte som dem 'der var flyttet ind i De dødes Hus'.. stadig mærkede vi dog lettelse rundt omkring over at lejligheden ikke længere stod som 'spøgelseslejligheden' og at der endelig var kommet liv i den igen.

Det pudsige er at de færreste, stadig, vil indrømme de tror på spøgelser.. men kommer det 'tæt' på.. SÅ.. er det alligevel en anden sag.
Kærligheden trives i bedste velgående, vi har ikke mødt sære gespenster når natten falder på.. de små bankelyde vi ofte hører, må stamme fra den underbo, som stort set aldrig er hjemme..

Måske vi skulle slippe en kat løs i lejligheden et døgns tid..?