Når natten breder sine blide vinger
som et flygtigt tæppe over vores landskab
der i tiltagende intimitet
lukker sig omkring os og fortættes
til den salgs ord, der altid
vil blive hængende under loftet
som guirlander der snor sig
i usynlige linjer mellem vores ansigter
fine tråde der strækker sig
fra øje til øje - fra mund til mund
og forbinder os i stum forundring

ordene er så tydelige og sprudlende
at de siger sig selv i læbernes bue
idet vi elsker fjerlet
og luft flyver gennem tankebobler
indtil vi når et punkt af fælles lykkefølelse
og din tungespids bliver mit sommersolhverv
mine øjne bryder lyksaligt ud i rummet
vi svæver jo tiltagende
for og med hinanden.