Drevet af døden gik du ind i den mørke stue
Du ønskede kun at finde det du ledte efter
Dine øjne vidt åbne, sugende alt lys
Som sidste gang du dansede alene

Beredt var du og intet kunne overraske dig
Du havde jo set alt, mærket alt, spist af alt
Du havde også taget afsked med dine kære
Vel vidende at der intet mere var at gøre

Alligevel mærkede du spændingen
Da lyset blev tændt og musikken spillede
De underlige dværge tog godt imod dig
Og farverne var strålende som du havde forventet det

De billeder der hang på de gulnede vægge
Var dækket af det fineste spindelvæv
Og møblerne bevægede sig frit i rummet
I en stramt komponeret dadaistisk dødemandsdans

Bag dig lukkedes døren for helt at forsvinde
En sagte vind bebudede forårets komme
Overalt sprang blomsterne ud i jubel
Kun overgået af fuglenes svimlende himmelflugt

Drevet af døden gik du ind i den trange stue
Nøgen kom du ind i denne verden
Nøgen var du da du sprang de sidste meter
Tørskoet nåede du den anden bred