Hans hånd på mit bryst. De andre ænsede os ikke, og vi så ikke dem. Vi var mange. Alle sammen alene. Vi var ensomme. Sammen. Jeg, med hovedet i hans skød. Hans kolde hånd på mit bryst. Den samme meningsløshed. Fjernsynets flimren. Vi lå tit sådan. Kolde. Uden at ænse verden. Hans hånd lå kold og livløs... ingen forandring.
   Vi skulle sove... lå tæt sammen. Jeg mærkede hans hænder i nakken. De føltes som små larver, der krøb hen over min hud. Varme og levende. Lænede mig frem. Hans læber var kolde. Mørke omsluttede os. Var lige ved at sige noget, men bed det i mig igen. Søgte efter hans øjne. Jeg mærkede ham trække vejret i mit hår. Jeg var bange for at det ville ende. Han greb mig om nakken med sine kolde hænder og trykkede mit hoved ind til sit eget.
   Stirrede mig ind i øjnene. Længe. Som om han ville til at kysse mig igen.
   Jeg havde mistet stemmen. Lå helt tæt ind til ham i hængekøjen og svedte. Jeg strøg ham over den klamme overflade. Mærkede hans ryg inder mine snavsede fingre. Han lå tæt ind til mig. Havde sin hånd på min mave. Vred sig. Jeg kunne mærke hvordan hans krop glødede under mine fingre. Jeg klamrede mig til hans mave. Sugede mig fast. Snoede mine arme omkring ham. Sveden sprang frem på min pande. Løb ned i øjnene. Vandet løb ned af mit tøj. Gennemblødte mit tøj.
   Da jeg vågnede var mit hoved fyldt med små huller og sprækker efter drømme, jeg ikke kunne huske. Han holdt om mig. Hans hjerte havde omsider bremset op. Jeg stak den ene hånd ind under hans skjorte. Famlede hen over den drivvåde hud, indtil jeg fandt den glatte priskode...