Det er vinter igen
Endnu engang bor vi i isdronningens palads
Hvert år pynter hun sit palads så smukt

Træer dækkes flot af den hvide rimfrost
Overalt hænger store og små istapper
Sneen dækker verden med sit hvide tæppe

Oceaner og søer fryser til og bliver blanke spejle
Som isdronningen stolt kan spejle sig i
Vinduerne er smagfuldt dekoreret af isblomster

Solen skinner på sneen
Forvandler den til glimtende guld, sølv og diamanter
Intet kan måle sig med isdronningens palads

Mærk dig hendes stolthed over sit rige
Se hendes renhed og skønhed
Fornem hendes blidhed og farverige humør

Mærk hendes glæde
Når hun ser lykkelige børn med røde kinder
Tumle rundt i sneen

Se hende danse ophidset med snefnuggene
Som daler fra himmelen
Se hende falde udmattet om i sneen

Mærk dig hendes vrede
Når snestorme raser hen over riget
Grusom og hensynsløs

Mærk hende blive formildet
Og gøre skaden god
Ved at lade solen skinne til os

Mærk så hendes farlighed
Når hun listigt lægger fælder ud i hele riget
Du ser dem ikke før de er der og det er for sent

Du finder en fælde, en mørk aften på en sti
Du mærker at du glider
Du falder bagover og slår hovedet ned i den hårde is

Hør, dyrene synger bedrøvet din afskedssang
Træerne står tavse og ser isdronningen komme
Blidt vasker hun blodet væk

Personligt lægger hun dig i din grav og
Dækker dig med et hvidt tæppe
Hun smiler. Hun fik endnu et ofre

Så kommer tiden da hun må trække sig tilbage
Langsomt, eftergivende, men modstræbende
Verden tør op, is og sne smelter
Forårets blomsterpiger kommer med solen