Overskriften siger vist alt. Men kender vi det ikke alle?

Du har en aftale, og måske står du oven i købet et eller andet sted og venter på en person, eller har en middag klar. Din aftale møder ikke op til tiden.
Først render du rundt og tænker på at det måske er et punkteret dæk, senere bekymrer du dig for personens vel, og ender med at ringe til vedkommende…… For at finde ud af, at han eller hun ”blot” har glemt aftalen, eller måske havde fundet noget der var ”sjovere”….

Hvorfor denne svada??? Ja, dette er en af de værste måder at glemme en aftale på, men for ikke så længe siden blev jeg rasende.
Så sent som mandag, aftaler jeg med en af de kommer i weekenden engang, altså tidligst fredag og tager hjem senest mandag morgen. Fair nok, de er mere end velkomne! Vil blot vide hvad dag de kommer og hvornår de tager hjem, blandet andet af hensyn til at der er børn med så elektronik [loddetin, små skarpe genstande mv] er væk når de kommer. Samt det faktum at de får vores seng, der skal tages mad op, og laves så der kan skiftes ble et eller andet sted…..

Nå, men torsdag eftermiddag ringer vi så for at høre hvornår de kommer, og finder så ud af at de sidste par dage har de været klar over at de ikke kom alligevel. Årsagen er ”rådden”. Men pyt med det.

Men så er det at man føler sig som ingenting. Er man ingenting værd i andres øjne? Kan de tillade sig at behandle en på den måde???
Og samtidig i samtalen kommer det frem at de godt vil have os til at komme derop i næste uge.
Åhh hvor jeg hader det.
Men det bør snart være nok med at blive ”overset”, glemt og i den dur.
Men hvordan fortæller man folk at man er såret, sådan at de forstår det? Og uden det ender med et større ”skænderi”???

Ja, pointen i dette er blot, at det er vigtigt at huske sine aftaler, kan man ikke alligevel, så ring straks, og lad ALDRIG en ”sjovere” fest eller i den dur være årsagen til at du bryder den.
Du sårer blot en ven.